143 / 180
140
Kirsten Lyllo ff
ved bevogtningen var underlagt. Heri spurgte han om rigspolitichefen ville
foranledige, at enhver kontakt mellem CB’erne og flygtningene ophørte.50
Socialtjenestens inspektør kunne dog senere korrigere opfattelsen i Flygt
ningeadministrationen ved at oplyse, at der i lejren var interneret tre drenge,
som allerede talte dansk inden de kom til lejren, og at et par af drengene
hjalp vagtmandskabet med rengøring o.lign. En fuldstændig opdeling mel
lem vagtmandskab og flygtninge var ikke mulig. Der ses ikke at være kommet
mere ud af sagen.
Disciplinærstraffe
Der er ingen tvivl om, at der i Oberleutnant T.’s tid som lejrleder i udstrakt
grad blev benyttet en hårdhændet behandling af børn, der forbrød sig mod
de opstillede regelsæt. Det har ikke været muligt at afklare, om T. havde de
danske myndigheders tilladelse til denne praksis. Men i august 1945 blev der
gjort et forsøg på at opstille retningslinier for disciplinærstraffe.51 Meldahl
var igen primus motor i et forslag, som blev sendt til høring hos både den ty
ske og den danske lejrleder. Forslaget var en direkte afskrift af det for danske
børnehjem gældende
Reglementfo r Anvendelse a fHustugt i anerkendte Opdra
gelseshjem
fra 1937, bortset fra en enkelt bestemmelse i dette reglement, der
foreskrev, hvilke straffe, der måtte anvendes (§ 3, stk.3):
’’Indskrænkning i ekstraforplejning eller i arten af den almindelige kost;
det må dog påses, at der altid gives vedkommende barn fuldt tilstrækkelig
kost. Suitestraf og tørstestraf af enhver art er forbudt”. I Meldahls forslag stod
derimod, at ’’Ændringer og indskrænkninger i kosten må ikke anvendes som
disciplinærmiddel”. Straffene strakte sig fra inddragelse af begunstigelser, af
sondring fra de andre børn i særlige ”rum, der egner sig til eftertanke” (og
kun hos børn over 10 år) til egentlige korporlige straffe, som rakte fra lussin
ger med flad hånd til seks slag med et spanskrør i bagdelen. Børnene måtte
dog ikke indespærres i rum uden lys, og kun på drenge over 10 år måtte
spanskrøret anvendes.
I alle tilfælde, hvor der var anvendt stuearrest eller indespærring i særlige
rum, eller hvor der var anvendt korporlig afstraffelse, skulle det indføres i en
særlig strafifeprotokol: barnets navn, alder, årsagen til straffen, tidspunktet for
det straffede, hvilke disciplinærmidler, der var taget i anvendelse og i hvilket
omfang, og tidspunktet for straffens eksekvering, skulle indføres. Oberleut
nant T.’s kommentarer til strafferegulativet var holdt i almindeligheder, f.eks.
at det nok var meget sjældent, at legemlig afstraffelse var nødvendig, og at
man så vidt muligt burde undgå det. Angiveligt var han af den opfattelse, at
man ”hos sarte børn derigennem opnår det modsatte”.