139 / 180
136
Kirsten Lylloff
nedlagdes som flygtningelejr i januar 1947 styredes den alene af den danske
lejrleder Helga Jessen.41
I Københavns Kommune var der flere konkurrerende instanser, der førte
opsyn med lejrene. Fra sommeren 1945 havde Socialtjenesten i København
med reference til luftværnschefen for Storkøbenhavn regelmæssigt besøgt de
københavnske lejre og afgivet summariske rapporter, specielt for at afhjælpe
akut opståede problemer.42 Fra november 1945 var der i Flygtningeadmini
strationen nedsat ni inspektørhold, som rejste rund t og skrev ligeså summa
riske rapporter om forholdene i lejrene.43
Der opstod regelmæssigt kompetencestridigheder i Københavns-områ-
det mellem disse to instanser, og især Socialtjenestens tilsynsførende klagede
jævnligt over flygtningeinspektørerne. Således blev der i januar 1946 klaget
over, at flygtningeinspektørerne havde ønsket at gå alene rundt på Kastrup-
fortet og spørge børnene, hvordan de havde det. Dette mente den tilsynsfø
rende var et angreb på den danske lejrleder, idet ”hun [Helga Jessen] anser
den anvendte fremgangsmåde for en vanskeliggørelse af hendes arbejde, idet
den provokerede til uro og misfornøjelse”. Endelig udsendte Sanitetstjene
sten under Statens civile Luftværn fra 1946 en rejsesygeplejerske, der skulle
føre opsyn med sundhedsfaglige spørgsmål.44
Det første besøg af flygtningeinspektørerne fandt sted den 4. december
1945, og den rapport, som de efterfølgende udarbejdede, var meget grun
dig.45 Der var på det tidspunkt 157 mænd og drenge over 14 år, 87 kvinder,
307 børn mellem tre og 14 år, 11 børn mellem et og tre år og to mellem nul
og et år - de to mindste var børn af tysk hjælpepersonale - i alt 564 flygtninge.
Der var 200 børn, som gik i skole, fordelt på fire klasser med tre-fire timers
daglig undervisning, og der var fire lærere. Fire håndværksmestre, en sned
ker, en skomager, en murer og en tømrer, havde hver seks lærlinge blandt de
større drenge, og de stod for alt bygge- og reparationsarbejde i lejren.
Piger og drenge var skarpt adskilt, også ved leg og måltider. Maden blev
beskrevet som god, men ikke tilstrækkelig, idet de store børn, som jo arbejde
de, tabte sig. Børnene fik et varmt bad en gang om ugen. Alt i alt en særdeles
positiv rapport. Men i ugen efter var flygtningeinspektørerne på inspektion i
børnelejren i Ølsted, og her blev de af det tyske personale fyldt med historier
om, hvor forfærdeligt, der var på Kastrupfortet. Inspektørerne sendte derfor
en supplerende rapport på baggrund af de nye informationer. Retrospektivt
kunne flygtningeinspektørerne også fortælle, at de havde fundet, ”at forhol
dene ikke var helt, som de burde være”.
To søstre blandt personalet i Ølsted havde været med hele vejen rundt fra
Rysensteen til Kastrupfortet, hvor de blev indsat i august 1945, og efter eget
ønske senere overflyttet til Ølsted, henholdsvis 29. oktober og 14. novem