Kastrupfortet
145
Der var ingen oplysninger om, at familien havde vist "unational optræden”
under krigen. Opholdstilladelse skulle gives af Justitsministeriet og sagsbe
handleren i Fremmedpolitiet havde i sin oprindelige indstilling til Justitsmi
nisteriet skrevet: "Man skal henstille at drengen får lov at bo hos familien K.,
og at der foreløbig meddeles ham frist med udrejse til 1.7.1946”. Men en
overordnet i Fremmedpolitiet kasserede brevet og tilføjede i notatet: "Af rent
humanitære grunde hjalp vi i sin tid mange små drenge fra Østrig ("Wiener-
børn”), mange af disse har under Besættelsen vist sig alt andet end humane.
Lad os derfor se sagligt på problemet”. Indstillingen fra Fremmedpolitiet til
Justitsministeriet blev derpå ændret til "Tilkendegivelse til plejeforældrene, at
pgl. skal anbringes i flygtningelejr senest 1.6.1946”.
Også Flygtningeadministrationen blev spurgt af Justitsministeriet. Le
deren af Statens civile Luftværn, kontorchef Aarøe, anbefalede, at drengen
forblev hos plejeforældrene, men i Kjærbøls kontor i Flygtningeadministra
tionen var man i tvivl. Efter en del overvejelser svarede man i maj 1946, at
man ikke kunne anbefale opholdstilladelse, som var en nødvendighed, hvis
drengen skulle bo uden for en flygtningelejr. Justitsministeriet afgjorde der
efter, at opholdstilladelse ikke kunne gives. Den 19. juli 1946 mødte politiet
op på bopælen for at afhente Dieter, som nu kun talte dansk og ikke læn
gere forstod tysk. Flan var dog ikke hjemme. Men den 9. august 1946 kun
ne politiet skrive i Rigspolitichefens anholdelsesprotokol under sag 316/46:
"Dieter N ., ca. 6 år gi., tysk us [undersåt]., Agerlandsvej [...] hos K., overtr. af
fr[emmed]loven, anholdt 9.8.46 kl. 10.00 af Leo A. og D.,
udi.nr.131332,
afgivet 9.8.46 kl. 11.00 til Kastrupfortet, afleveret på Kastrupfortet til inter
nering”.
Plejefaren klagede umiddelbart efter afhentningen direkte til justitsmini
steren, men i Justitsministeriet angav man, at sagen var blevet væk. Da den
dukkede op 1
Vi
måned senere, fastholdt Justitsministeriet afgørelsen med
den begrundelse, at Flygtningeadministrationen "af hensyn til konsekven
serne” ikke havde anbefalet opholdstilladelse. For plejefamilien var der ingen
mulighed for at få personlig kontakt med drengen efter hans indsættelse på
Kastrupfortet.
Drengens videre skæbne kendes ikke, men han er sandsynligvis udrejst
til Tyskland sammen med de andre flygtningebørn fra Kastrupfortet i januar
1947.
Beskæftigelse og undervisning
I efteråret 1945 var ca. 80 unge drenge i lære hos i alt 12 tyske håndværks
mestre inden for følgende fagområder: smede, klejnsmede, malere, skomage
re, glaspustere, elektrikere, snedkere, tømrere, frisører og slagtere/9 Men det