152 / 180
Kastrupfortet
149
lemmer, hvoraf de fem var mødre og otte søskende i alderen tre til sytten år,
søgtes derefter overflyttet til den strenge straffelejr Pilhuse i Jylland. Det har
ikke været muligt at få verificeret om denne kollektive straffeforanstaltning
blev ført ud i livet.
I maj 1947 blev sagen om drengen, der havde fået et knippelslag i hove
det, igen rejst. Det var en af de tyske emigranter (som var en flittig angiver af
tyske flygtninge), der i et brev til politiregistreringen, oplyste, at ifølge angi
velser fra en navngiven tysk flygtning i Kløvermarkslejren, skulle en 16-årig
dreng have fået kraniebrud, da en af Oberleutnant T.’s hjælpere havde tilføjet
ham et slag med en tyk knippel.7- Drengen formodedes død, da han heref
ter var forsvundet. Men den lakoniske påtegning i politiafdelingens journal
to måneder senere oplyser blot, at den formodede gerningsmand er udrejst
til Tyskland på netop den dato, hvor anmeldelsen til politiregistreringen ind
løb.
Kommunikationen mellem de danske myndigheder og børnenes pårø
rende i Tyskland var stort set ikke til stede. De enkelte spor, der er i arkiverne
på sådanne forbindelser, peger entydigt i retning af, at de danske myndighe
der ikke opfattede det som deres ansvar. Således skrev en far fra Tyskland i
februar 1947, at han ikke kunne forstå, at han ikke havde fået brev fra sine tre
børn på Kastrupfortet siden slutningen af december 1946.76 Det tog næsten
en måned for lejrledelsen i Kløvermarken, hvor det centrale flygtningekarto
tek på det tidspunkt befandt sig, at skrive et brev til forældrene i Delmenhorst
ved Bremen, hvori de oplyste, at danskerne i slutningen af januar 1947 havde
afleveret børnene på et børnehjem i Traben-Trarbach 500 km syd for foræl
drenes hjem. Lejrledelsen anbefalede derfor forældrene snarest at sætte sig i
forbindelse med det pågældende børnehjem for at få et vide, hvor børnene nu
var.
En fortvivlet mor, bosiddende i Elmshorn ved Hamborg, skrev i februar
1947 til lejrledelsen på Kastrupfortet, at hun ikke kunne forstå, at et brev
til hendes 13-årige søn på Kastrupfortet, sendt den 14. januar, var kommet
retur den 23. januar. Det tog også her næsten en måned for lejrledelsen at
besvare brevet og, akkurat som i det ovennævnte tilfælde, var drengen blevet
afleveret på et børnehjem i Traben-Trarbach.
Sammenfatning
Kastrupfortet fungerede som en “stat i staten”. Hvad der foregik inde bag
voldgraven, blandede de danske myndigheder sig sjældent i, så længe det ikke
involverede danske interesser. Der var således tilsyneladende ingen, der for
alvor greb ind, selv om der i efteråret 1945 var mange indicier på, at den da
værende tyske lejrleder og hans hjælpere mishandlede de større børn. Da lejr