6 Kastrupfortet
En interneringslejr for tyske flygtningebørn,
1945-1947
K i r s t e n L y l l o f f
De tyske flygtninges ankomst til Danmark i de sidste måneder af 2. Verdens
krig blev, såvel af de danske myndigheder som af den danske befolkning, be
tragtet som endnu et overgreb mod Danmark fra den tyske besættelsesmagts
side.1Det blev betragtet som unational optræden på nogen måde at hjælpe
flygtningene, som helt overvejende bestod af kvinder, børn og gamle, idet
den mandlige tyske befolkning mellem 15 og 60 år var blevet tilbage for at
blive sat ind i de sidste desperate kampe mod russerne. Det var et stort antal
flygtninge, som oversvømmede Danmark, men det var ikke eksorbitant stort
i forhold til andre flygtningestrømme i resten af Europa på samme tid.2
Ved ankomsten til Danmark var flygtningene i en forfærdelig forfatning,
mange var hårdt sårede, udsultede og syge. Men alligevel var der ingen hjælp
fra dansk side, og slet ikke lægehjælp.3 Den afvisende holdning var ikke ud
sprunget af afmagt over for den overmægtige opgave med det store antal
flygtninge. Holdningen var også til stede, da der kun var fa tusinde flygt
ninge i marts 1945. Det kostede mange flygtninge livet. I løbet af 1945 døde
over 13.000, halvdelen før 5. maj og resten efter 5. maj 1945. 7.000 var børn
under fem år svarende til en trediedel af alle flygtningebørn i denne alders
gruppe. 3.000 flygtningebørn under et år, dvs. over 90 pct. af spædbørnene,
døde i Danmark i 1945. Mange var født her i landet. Først fra foråret 1946
mindskedes spædbarnsdødeligheden væsentligt.
Inden befrielsen havde det været besættelsesmagtens øverste repræsentant
i Danmark, den rigsbefuldmægtigede Werner Best, som havde haft ansvaret
for organiseringen af flygtningenes ophold. Han havde til det praktiske ar
bejde kunnet råde over den her i landet stående tyske Værnemagt, som havde
forsøgt at klare de rent praktiske opgaver med at skaffe mad og tag over ho
vedet til flygtningene. Det sidste var sket ved at beslaglægge næsten alle de
københavnske skoler, alle sportshaller og mange fabriksbygninger til de over
100.000 flygtninge, som befandt sig i selve Københavnsområdet.