17 / 180
14
Sofie Lene Bak
Socialtjenestens medarbejdere kastede sigud iopgaven ad hoc og med krum
hals.Idagene efterden 2.oktobermodtog man talrigehenvendelser fradansk
politi og privatpersoner, typisk fraviceværter, der meldte o m ulåste lejlighe
der og forretninger, der enten var eller formodedes at være forladt afderes
indehavere. Som oktober måned skred hen, modtog Socialtjenesten ligeledes
henvendelser fra Skattevæsenet, fra Inspektoratet for Omsætningsafgifter og
fraforsikringsselskaber, som reagerede på manglende indbetalinger.
Socialtjenestenspersonale fraForsørgelsesvæsenet blev engageret tilopga
ven. En sekretær fraForsorgskontoret blev frastarten sat tilat modtage rap
porter og forhandle med relevante privatpersoner og myndigheder. Der gik
ikke mange dage, før sekretæren ikke længere kunne overkomme arbejdet i
kontortiden, og hun selvog en anden sekretær måtte derfor arbejde med sa
gerne efternormal arbejdstid. Derudover engageredes både distriktsledereog
medarbejdere tilarbejde ”imarken”.Også de sledidet uden forkontortiden,
men blevellers’fritagetforderes daglige arbejde ifornødent omfang”,når de
idagtimerne var nødsaget tilatopsøge forskelligepersoner og adresser.4
Når Socialtjenestenmodtog en anmeldelse o m en rømmet bopæl, sendtes
vagthavende personale fraSocialkontoret ud på adressen. Undersøgelsen be
stod altidiatskaffe adgang tillejlighedenved hjælp afassistance fravicevær
ter eller andre, som opbevarede nøgler. Måske skulle der tilkaldes låsesmed
ellervagtselskab. På adressen udførte personalet en summarisk registreringaf
indbo: ”Det påhviler iforbindelse med denne registrering den pågældende
tjenestemand atgøre sineiagttagelsermed hensyn tilden stand, ihvilken bo
ligen befinder sig,navnlig med hensyn tilspørgsmålet om, hvorvidt bohavet
eller genstande måtte være fjernet fra beboelsen”,for derefter ”at skaffe sig
klarhed over, om uvedkommende har haft adgang tillejligheden”.5Socialtje
nesten var frastarten indstilletpå risikoen for tyveri og rapseri.
Ofte rekvirerede personalet bistand fra Lottekorpset eller fra rengørings
personale, som stod for oprydning, rengøring og udsmidning af fordærve
de madvarer. Hvad der fandtes afspiseligt, skænkedes tilvelgørende formål.
Hvis personalet fandt værdisager, sparekassebøger ellerkontante penge, blev
de taget iforvaring af Socialtjenesten og opbevaret ipengeskab eller boks,
omhyggeligt mærkede, ’såledesatdens ejerlettilsintidvilkunne identificere
den”.Socialtjenesten drog afsluttende omsorg for, at boligen aflåstes forsvar
ligt: ”Har man formodning om, at nøgler er hos uvedkommende, har man
ladetsætte ny låspå; det samme er foretaget, hvis man har ment, atdet låse
tøj, der sad på døren, ikke var tilstrækkeligt”.I nogle tilfælde var det endog
nødvendigt at lade døre, der var itusprængte ellerødelagte ved indbrud eller
bombesprængning, reparere.6 Efterfølgende indgav den pågældende medar
bejder en rapport tilafsnitsledelsen med anbefalingero m evt.behov foryder