15 / 180
12
Sofie Lene Bak
tanter ellerafsat tilvenner og slægtninge. Bag sig efterlod de deres hjem og
ejendele, jobs, forretninger, ja,deres hele tilværelseog dagligdag.
Dette erberetningen om, hvad der skete med altdet, jøderne lod bag sig
ideres paniske flugt for at redde livet. Som beretningen o m redningen afde
danske jøder bærer også denne del afhistorien vidnesbyrd om både skyggesi
der og altruisme, og fortællero m forholdet mellem majoriteten og minorite
ten, og ikke mindst o m de offentligemyndigheders afgørende rollesom både
formidler og forsoner. En lilleenhed under Københavns kommunes social
forsorg fik afgørende betydning for de levevilkår og muligheder, der mødte
de danske jøder, da de imaj 1945 vendte tilbage tilderes hjemland efter 20
måneders eksil iSverige. Men kildematerialet efter Københavns Socialtjene
ste leverer også stoftilet opgør med hårdnakkede myter o m jødernes egen
partiflugten ioktober 1943, og om danskernes spontane reaktionerpå deres
pludselige forsvinden.
I den israelske historiker Leni Yahils standardværk o m de danske jøders
flugtioktober 1943 hævdes det, atde danske jøder var passive ofre forbegi
venhedernes gang, at de trods integration og assimilation idet danske sam
fund var frarøvet indflydelse på eget liv og velfærd. Det hedder således hos
Yahil, at”retbesetvar og forblevjøderne iDanmark etobjekt- etobjekt for
forfølgelse og et objekt for redning, et objekt for andres politiske afgørelser
- tyskernes afgørelser og danskernes afgørelser”.For Yahil illustrerede begi
venheden dermed, at integration og assimilation ikke var løsningen for det
jødiske folk. Kun staten Israel kunne garantere jøderne sikkerhed og råderet
over egen skæbne.1
Det bevarede kildemateriale fra Københavns Kommunes socialforsorg
fortællerimidlertiden anden historie-en historieo m beslutsomme og hand
lekraftige mennesker, der trafaktive afgørelser for at redde deres liv,ligesom
materialetafslørervigtigheden afetsocialtnetværk ide kvarterer, hvor de bo
ede. Her findes med andre ord stoftilfortællingen o m jødernes integration i
det danske samfund.2
I udrykningens tegn
Den 2. oktober 1943 modtog Overlederen for Socialtjenesten iKøbenhavns
Kommune efterhenstilling fraUdenrigsministeriet en udsædvanlig henven
delse fra Socialministeriet. Ministeriet anmodede Socialtjenesten om, som
det hed sig, atvaretage omsorgen for de flygtende jøders efterladte ejendele.
Anmodningen kom naturligvis ”som følge af de af de tyske myndigheder
mod jøderne iDanmark iværksatte foranstaltninger”,som Udenrigsministe
riet og landets øverst fungerende myndighed, departementscheferne, havde
haftkendskab tilsiden 28. september. Det præcise omfang afpågrebne jøder