Indledning
7
Barakker i Kløvermarkslejren. Hen over sommeren 2006 har Kløvermarken varet et omdiskuteret om
råde i forbindelse m ed overborgmester Ritt Bjerregaards planer om her at opføre en rakke billige boliger
tilgladefo r folk m ed ordinare indkomster. I givetfa ld bliver det ikkeførste gang, at der ligger boligerpå
Kløvermarken. I den sidste halvdel af1940’em e rummede Kløvermarken således tusindvis a f flygtninge
fra det østlige Tyskland (Københavns Bymuseum).
viser bl.a., hvordan f.eks. uledsagede børn, der ingen andel havde ikrigens
gru, måtte bøde for forældregenerationens ugerninger. Ulf Kynebs grundige
undersøgelse afforholdene iden største tyske flygtningelejrafdem alle- lej
ren på Kløvermarken, ogsåpåAmager — bekræfterLylloffsundersøgelse: Den
danske statsbehandling afde tyskeflygtninge, og isærafderes børn, var ikke
såmoralsk forsvarlig, som eftertiden har villetgøre det til.
I sit bidrag redegør Rasmus Mariager for, hvorfor der overhovedet var
tyske flygtninge iDanmark, og han anskueliggør, hvorfor flygtningene blev
her sålænge. Bag spørgsmålet om flygtningenes fortsattetilstedeværelsefrem
tilslutningen af1940’erne skjulersigetudenrigspolitiskspil,samtidens dan
skerevar uvidende om. Den danske regeringbrugte således flygtningespørgs
målet til at presse briterne iforbindelse med udsendelse af danske tropper
tildet besatteTyskland. Disse to spørgsmål havde iteorien ikke nogen sam
menhæng, men det fik de ikke desto mindre iden politiske praksis. En væ
sentlig politisk beslutning med international rækkevidde -beslutningen om
at Danmark skulle tage del ibesættelsen afTyskland -fiksåledes forbindelse
tilså nært et emne, som spørgsmålet om de tyske flygtninges fortsatte tilste
deværelse iDanmark.