9 / 180
6
Peter Henningsen &Rasmus Manager
behandling afde tyske flygtninge, som idag forekommer såkritisabel.
En krigvarerlængere end den periode, hvori der finder aktive krigshand
linger sted. Forud for en krig finder der ofte hektiske diplomatiske forhand
lingersted,og efterfølgendeskalskårene klinkes. Der skalgøres op og betales
bod. De tyske flygtninge, der i takt med sovjetiske troppers hastige frem
march på østfronten allerede var strømmet her tillandet før krigens afslut
ning, og de mange, der siden ankom, kom tilat betale prisen for det tysker
had, dervarblevetopsparethos den danske befolkning ide fem ”forbandede”
år.
Det erkedeligehistorieratblivemindet om, når man gernevilbefinde sig
på ”det godes” parti, men det er på den anden side også psykologisk forstå
eligt, atman handlede, som man gjorde. Og det er nok et åbent spørgsmål,
om ikke Danmark villereagere på samme måde idag.
Den tyske civilbefolkning, der havde hjulpet Hitler tilmagten, blev selv
ofrefornazismens ugerninger, og forsejrmagternes opgør med nazismen. Og
den pristyskernemåtte betale, blevpå mange måder ligesåhøj, som den pris
jøderne og slaverne idet besatteØsteuropa måtte betale: millionerafdøde, et
udbombet land og sjæleligesår,der næppe lodsighele. Læg dertil,attyskerne
iårtierefterkrigsafslutningen blevlagtforhad over altiEuropa, iRusland og
iUSA. En gæld, der stadigafdrages på her efterårtusindskiftet.
De tyske flygtninge blev ofre fordanskernes kollektive tyskerhad. Et had,
der kun sjældentgav plads tilatbetragte den enkelte tyskersom etmenneske
med menneskelige behov. Stuvet sammen iflygtningelejre, iskoler, ihaller
og isærligt indrettede lejre, måtte flygtningene tåle omgivelsernes uvilje og
dog være lykkelige fortrods altatvære sluppet ud afdet sønderbombede
Va-
terland.
Som Kirsten Lylloffog UlfKyneb viserdet ideres bidrag, betalte de
tyskeflygtningeiDanmark en oftehøj prisforderes nationalebaggrund. Det
gælder isærde små børn, der afmangel på ordentligog tilstrækkeligernæring
bukkede under for ellers ordinære sygdomme, der nemt kunne have været
behandlet itide. Men viljen var ikke tilstede. Hvorfor skulle disse tyskere,
der havde været skyld iså mange ulykker, have særbehandling, når også det
danske folkled mangel på basale levnedsmidler?
Det er først og fremmest lægen Kirsten Lylloff, der siden har taget en
ph.d.-grad ihistorie ved at undersøge de tyske flygtninges forhold iDan
mark, der har satdenne ubelejlige problematik på dagsordenen. Det har tid
ligereværet en fremherskende opfattelse, at de tyske flygtninge blev behand
letgodt ide danske flygtningelejre. Slet så enkelt er billedet ikke. Det viser
Kirsten Lylloffikke alene isinemange tidligerebidrag tilde tyske flygtninges
historie, men også isin artikel idenne bog, der handler o m børnelejren på
det nedlagte militære fort ved Kastrup på Amagers østside. Kirsten Lylloff