12 / 180
Indledning
9
Talrige københavnske skoler var i krigens sidste tid, og i en tid derefter beslaglagt til husning a ftyskeflygt
ningefra Østpreussen
—
tilstor utilfredshedfo r store dele a f den københavnske befolkning, der ikke havde
megen medlidenhed m ed defordrevne tyskere. Her sesflygtningenes sovesteder i en gymnastiksalpå Skolen
ved Sundet i Sundbyøsterpå Amager (Københavns Bymuseum).
efterkrigstidsøjne. PalleRoslyng-Jensen har gennemgået stilenefra3.frimel
lem på Strandvejsskolen på Østerbro fra 1946, og han viser, hvordan krigen
påvirkede -og ikke påvirkede -drengenes dagligdag. Med sitbidraggiverhan
os ny viden om etafde aspekter afbesættelsesårene, som vived mindst om,
men som heltoplagt har fyldtallermest: hverdagen og opinionsdannelsen.
Skønt 1940’ernes københavnere det meste aftiden levede en almindelig
dagligdag uden de store dramatiske begivenheder, ændrede det sigisomme
ren 1944, hvor den københavnske folkestrejke brød ud. Her var der drama
nok. Der blevskudt efterfolk, bygninger blev ødelagt, værnemagere overfal
det og deres butikker plyndrede og satibrand.
Blandt sin farsefterladte ejendele fandt Niels ErikJensen for nogle år til
bage en række minutiøse optegnelser o m faderen ErikJensens oplevelseride
kaotiske dage under strejken. Optegnelserne er ført iet registrerende, noget
embedsmandsagtigt sprog, men ind imellem, som når faderen beskriver et
maskinkanonangreb på en ejendom iEwaldsgade på Nørrebro, fornemmer
man de underliggende spændinger, farenog dramatikken ide hektiskejulida
ge 1944. Det er en strengt saglig og pragmatisk iagttager, vi møder idenne
tekst, men også hos den nøgterne ErikJensen fornemmer vi trods altnoget
afden uro og angst, der som en dyster og skæbnetung underlægningsmusik