16
Sofie Lene Bak
lejlighederblev sendt tilopbevaring ietlagerlokale, der stilledes tilrådighed
afDen Kgl. Grønlandske Handel iStrandgade på Christianshavn. Socialtje
nesten bestilte og betalte tyveri- og brandforsikring for det opmagasinerede.
Dertil lejede Socialtjenesten et lagerlokale ”itilfælde af, at det skulle blive
nødvendigt pludseligtatrydde etstørreantallejligheder”.Lejlighederne iNy
Kongensgade og Krystalgade blev efterfølgende udlejettilKøbenhavns kom
munes husvildeforsorg, der franovember 1943 tiljuni 1945 benyttede dem
tilboliger for hjemløse. Troessamfundets administrationsbygning blev deri
mod udlejettilpolitiet.
O m en anden, noget speciel, sag berettersekretæren ved Socialtjenesten i
juni 1946: ”Den 3. oktober 1943 var Socialtjenesten blevet alarmeret tilSy
nagogen iKrystalgade 12. Den havde aftyskerne været benyttet tilomsam
lingsstedunder jøderazziaen og bar stadigpræg deraf, idetde hvide bedesjaler
varslængthen overstolesæderne og forskelligebønnebøgervarspredt ud over
gulvet. I højsædet flød gulvet med nedtrampede cigaretstumper og forstan
derskabetshøjehatte, der ellersblevopbevaret ietskab iforhallen, havde væ
retbenyttetsom fodbolde og var sparket ud over gulvet og ind under bænke
raderne. Socialtjenesten fjernede derefter, hvad man skønnede havde værdi,
en del toraruller, forskelligesølvgenstande og nogle bøger. Disse effekterblev
tilligemed nogle kasser med effekter fra Mosaisk Troessamfunds Museum i
Ny Kongensgade 6 ved bistand afBymuseet opbevaret ikrypten under en af
Københavns gamle kirker. Herfra blev de efter kapitulationen udleveret til
repræsentanten forMosaisk Troessamfimd”.9
Der var taleo m Trinitatis kirke, og historien om evakueringen aftorarul
lerne frasynagogen ervelkendt fralitteraturen,10derimod har det ikke hidtil
været kendt, atdetvar kommunens folk, som påtog sigopgaven. Sekretæren
oplyser i sin rapport videre, at Socialtjenestens repræsentant tilfældigt op
holdt sig iTroessamfundets bygning iNy Kongensgade 6, da to Gestapo-
mænd aflagdebesøg. Gestapofolkene tog eteksemplar afTalmud og en gam
mel lysestage med sig,da de forlod bygningen. Socialtjenestens mand indbe
rettede sagen tilsin forestående, som oplyste Troesamfundets administrator,
højesteretssagfører H.H. Bruun, om det passerede. Sagen blev anmeldt til
politiet, hvorefter, som det hedder iSocialtjenestens rapport, ”det stjålne i
løbet affådage blev tilbageleveret”.1
Beretningen om den respektløsebehandling afsynagogen vækker mindel
serom den tyske besættelsesmagts fremfærd overforjødisk ejendom og jødi
ske helligdomme overaltiEuropa. Men de to eksempler fortællerogså o m de
helt særlige besættelsesforhold, der herskede iDanmark, og som ikke tillod
ødelæggelser ellertyveri afjøders ejendom. Tyskernes utraditionellefremfærd
bekræftes afetdekret, som blev udstedt afWerner Best iforbindelse med ak