KjøbenhavnsToldbod

149

bevilget, hvorimod saa Lygten udfor det gam le Jernportskontor blev

slukket i Stedet, hvorefter Passagen altsaa

0111

Natten kun var oplyst

med en Lygte.

Forskellige Forbedringer og Udvidelser.

Bygningen ved svensk Slæbested, det tidligere Havnekontor, blev

i 1855 tildels ombygget, dog saaledes, at dens Ydre blev bibeholdt.

E fter Ombygningen indeholdt Huset, der nu som før var 13 Alen

langt og 10 Alen dybt, ialt 4 Rum, nem lig 1 Kontor for Toldassisten

terne ved svensk Slæbested og ved Bommen, 1 Kontor til Assistenterne

ved Dampskibene og — ud mod søndre Toldbod — to Pakrum ,

hvorhos der i det ene a f disse var afskildret et lille Lokale til Brug

for Arbejderformanden; samtidig med Ombygningen blev ogsaa det

Stakitværk, der adskilte nordre og søndre Toldbodplads, og midt

i hvilket denne Bygn ing laa, nedrevet og opført paany af nyt Ma

teriale.

Som Følge af den forøgede T rafik var ogsaa Toldstedets Personel

bleven forøget i Antal, saaledes at Toldstedet i 1860 havde 21 T o ld

kontrolører, og fra 1. Oktober s. A. fik de tre Havnedistrikter hver

tildelt 2 Kontrolører mod tidligere kun en; den ene Kontrolør havde

den ydre Tjeneste, og den anden Kontorforretningerne og var i denne

Gerning bistaaet af en »tilhaandegaaende Assistent«. Paa Toldboden

var 11 Kontrolører tjenstgørende, samt 1 Kontrolør til Tjeneste i Jern

porten udenfor Ekspeditionstiden, endelig var tre Kontrolører til T je

neste ved Brænderierne, med skiftevis Besørgelse af Overopsynet og

Oppebørselen paa Jernbanen. T il Kreditoplagseftersynet blev afgivet

en Kontrolør fra Toldboden, »hvor han efter Omstændighederne bedst

vil kunne undværes«, og en Kontrolør fra Børsens Havnedistrikt.

I den gamle Toldkamm erbygning var der, som man vil erindre,

indrettet Lokaler til Stempling af M anufakturvarer; denne Stemp

ling fandt Greve Sponneck — som det fremgaar af hans Væ rk »Om

Toldvæsen« — baade uheldig og overflødig, det var derfor ret natur

ligt, at han, da han fik Tøjlerne i sine Hænder, ophævede hele denne

Gren af Toldvæsenet, hvilket skete med Slutningen af Aar 1850. Op

hævelsen af Manufakturvare-Stemplingen og den dermed forbundne

Toldgodtgørelse ved Udførsel til Udlandet af fortoldede M anufaktur

varer, foranledigede imidlertid, at der blev følelig Trang til en F o r

anstaltning, som efter en større Maalestok end det med Transitoplaget

paa Toldboden forbundne saakaldte Specifikationskammer gav An

ledning til, kunde lette Handelsomsætningen, navnlig med de Manu