162 / 253
150
fak tu rvarer, for hvilke der ikke var Kreditoplagsret, og da Ministeren
tillige ansaa det for ønskeligt, at Handelen kunde lettes for adskillige
andre Varer, der enten ikke kunde tages paa Kreditoplag eller som
Kreditoplagsretten ikke gav den fornødne Frihed med Hensyn til H an
delen paa Udlandet — f. Eks. Droger, Specerier og »Korte«varer
(»kurze W aaren), — saa blev Følgen a f Ministerens Overvejelser i
denne Sag, at Frilager-Institutionen traadte i Stedet for Stemplingen.
Ved Finansm inisteriets Bekendtgørelse af 30. Juni 1851 blev Oprettel
sen
af et Frilager
paa Københavns Toldbod besluttet, og fra og med
den 29. Marts 1852 traadte det frem i Toldlivet. F rilageret blev ind
rettet i Toldkamm erbygningens øverste E tage og bestod foreløbig af
34 adskilte, større og m indre Rum, hvortil kom særskilte Ivlarerings-
og P lomberingslokaler, samt Opsynslokale.
Lagerrumm ene blev
ved offentlig Auktion udlejede fo r et halvt Aar ad Gangen. E fte r
spørgslen efter Frilagerrum blev im idlertid saa stærk, at Lokalernes
Antal stadig maatte forøges, og da Bygn ingen jo allerede den Gang
var fuldt optaget, maatte man i 1857 foretage en højst fornøden Ud
videlse, idet den mod Vest vendende tilbyggede F lø j blev en Del fo r
længet, saaledes at der nu melem denne og Inspektørkon torbygningen
— hvor Overtoldinspektoratets Kontorer nu fandtes — kun var en
forholdsvis smal Passage. Nu var der for en T id tilstrækkelig F r i
lagerplads, men Kravet om Frilagerrum var vedblivende saa stort, at
der i 1878, efter en ny Udvidelse (hvorom senere) var udlejet 102
Loka ler her, foruden 21 Rum i Spritfrilageret.
Toldbehandlingen a f Postpakker, der hidtil havde fundet Sted i
Vejerboderne, blev fra 1. Juli 1859 forlagt til Frilagerets K larerings
lokale; men da dette viste sig uhensigtsmæssigt, vendte man efter
kun 3 Maaneders Forløb tilbage til den tidligere Ordning.
Paa
Toldbodvejen
— paa Vinhusets Grund — blev i Slutningen
af 40erne de gam le brøstfældig'e og Gaden skæmmende
Træboder
endelig fjernede, og i Stedet for anlagdes her en »Runddel«, med en
Halvdel paa hver Side af Gaden. Meningen var, at begge disse halve
Runddele skulde bebygges ensartet, hvorved altsaa den gamle Kom
missions Tanke om en »Toldbodbørs« vilde blive realiseret.
Men
det blev ved Forsættet; kun paa Toldbodsiden blev der bygget en
halvrund Huskreds, flankeret af to »Pavilloner« (opførte i 1848 og
1849), og her indrettedes Skibsproviantboder og Beværtningssteder.
Disse Bygn inger blev nedrevne i Slutningen af 80erne for at give
Plads for Frilagerbygn ingen. Paa den modsatte Side af Gaden blev
der kun opført en »Pavillon«, af det tilsvarende Bygn ingskompleks,
som her var påtænkt; senere blev »Brokkens-Bod« nedrevet og den