Previous Page  52 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 329 Next Page
Page Background

— 48 —

2) Erkjendes det, at dette kun fuldelig kan naaes ved en fast

organisatorisk bestem t Enhed?

3) Er man rede til at omdanne de bestaaende Foreninger og at

optage nye Kredse som Underafdelinger af een eneste kjøbenhavnsk

Understøttelsesforening med een Bestyrelse og een Kasse, ensartet

formel Forretningsgang, samme Schemaer, Optegnelser, Protokoller

og deslige?«

Da Udkastet kom til Drøftelse i Fæ llesbestyrelsen, udtalte P a sto r

Holck,

at han kunde ønske, at man va r gaaet noget langsommere

frem og havde nøjedes med en fuldstændig Bedegøielse foi Viiksom

heden i de forskellige Foreninger for paa det Grundlag at drøfte Fo r­

trin og Mangler og undersøge, hvor nær man kunde komme hinanden.

Nu fra oven af at tage fat og afgøre Sagen i et Øjeblik var farligt. Dertil

var de enkelte Foreninger ikke stæ rke nok, de m aatte vokse frem til

Enheden. Han ønskede vel Enhed, men vilde ikke væ re med til at

indsæ tte Former, der bandt Livet og Selvstændigheden i de enkelte

Kredse.

Advokat

Hindenburg

og Intendant

Møller

udtalte sig stæ rk t mod

at opgive Sogneinddelingen.

Advokat

H. N. Hansen

betonede, at Enheden nu va r nødvendig. I

de nye Fattigreformer gik man ud fra, at Kjøbenhavn fik sit frivillige

Fattigvæsen som en fast Institution, men det havde man ikke nu.

I Tilslutning hertil fremhævede Skolebestyrer

Hommel,

at Spørgs-

maalet om Bidrag fra Kommunerne til det frivillige Fattigvæsen stod

paa Dagsordenen. Det kunde ogsaa blive rettet til Understøttelsesfor­

eningerne, men som de nu sad i det, kunde det ikke ske.

E ta tsraad

Jetsmark

hævdede, at det netop nu va r Tidspunktet til

at skabe en organisatorisk Enhed, for at man kunde blive en Institution,

som det offentlige Fattigvæsen kunde træde i Forhandling med.

P a sto r

Munck

havde først væ ret tvivlende, men var nu fast be­

stem t paa at arbejde paa at skabe en Enhed. Efter at det offentlige

Fattigvæsen var ind traad t i en ny Ordning, kom Spørgsmaalet til Fo r­

eningerne, om de nu ogsaa var saaledes organiseret, at Fattigvæsenet

kunde træde i Forbindelse med dem. Han havde tidligere lagt megen