— 5 0 —
Det har under de Forhandlinger, der have væ ret førte i de senere Aai
om Fattigvæsenets Ordning, fra alle Sider væ ret forudsat som nød
vendigt, at et k raftig t privat Understøttelsesvæsen virkede ved Siden
af det offentlige Fattigvæsen, men man har fra ingen Side villet
erkjende, at dette var tilstede i Understøttelsesforeningerne, som disse
nu samvirkede. Det vilde ikke være rigtigt af Hensyn til disse Krav
at opgive Nogetsomhelst af det, der i Understøttelsesforeningernes
Ojerning maa ansees for væsentligst, men det kan ikke sees, at det
Offer, som ved det foreliggende Forslag kræves af de enkelte For
eninger, paa noget Punk t angriber, hvad der er Hovedsagen i den hele
Ojerning. Det er Hovedsagen, at overalt
Undersøgerne stilles i et
personligt Forhold til de Trængende,
følge med disse, støtte disse, og
selv give og modtage det Udbytte, som ligger i en saadan personlig
Samvirken. Om denne Gjerning skeer i et lokalt Distrikt, der kaldes
et Sogn, eller om det findes rigtigere af Hensyn til Byens bedre Ind
deling for Virksomheden, af Hensyn til Ønskeligheden af at bringe et
lettere Forhold tilveie til det offentlige Fattigvæsen o. s. fr., a t inddele
Byen i andre Distrikter, er for Gjerningen selv en mindre væsentlig
Sag. Selv dette, om Undersøgerne, som paa nogle Steder, tages med
ved Understøttelsesspørgsmaalenes Afgjørelse i Bestyrelsesmøderne,
eller om det overlades K redsbestyreren før Bestyrelsesmødet at ind
hente Undersøgerens Mening, vil ikke væ re noget afgørende Punkt,
og Forslaget giver derfor Frihed i saa Henseende. Derimod formenes
det, at det som en Hovedregel bør fastholdes, at Afgjørelsen af Hjælp
altid bør skee, ikke af Undersøgerne med en enkelt Bestyrer, men
i
et samlet Bestyrelsesmøde,
fordi kun derved Eenhed og Sikkerhed
i Gjerningen naaes. — Det er ganske vist Offre, der forlanges af de
nuværende enkelte Foreninger, det forlanges, at de skulle opgive
mange enkelte nu tilvante Former, slutte sig sammen i andre Afdelin
ger, maaske virke med noget andre Personer. Men naar derved virke
lig kunde naaes, at der blev en samlet og eensartet Virksomhed over
hele Kjøbenhavn, og man saaledes kunde give Medborgere den Garanti,
at der var en virkelig Eenhed i det kjøbenhavnske Understøttelses
væsen, at der nu overalt blev ydet Hjælp paa heldig og paa bedste