Previous Page  59 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 329 Next Page
Page Background

— 55 —

af Kommandør

Albeck,

Oberst

Arnholtz

og Skolebestyrer

Hotnmel

om

at

ophæve Fællesbestyrelsen,

hvilket Forslag var saalydende: »I Er-

kjendelse af, at Fællesbestyrelsen i de 3 Aar, den har bestaaet, ikke har

opnaaet den Myndighed, som den bør have, og i Erkjendelse af, at

under slige Forhold Bestyrelsen ved en fortsat Bestaaen ikke vil være

i Stand til at sikre Velgørenhedssagen en varig Fremtid, foreslaas det,

at Fællesbestyrelsen ophæves.«

Der opstod paa dette Møde om de foreliggende Forslag en meget

skarp Diskussion, navnlig mellem paa den ene Side P rovst

Fog

(med

Støtte af Advokat

Hindenburg

), der fremhævede P ræ sternes Fortrin

i Understøttelsesgerningen, baade fordi de havde gode Forudsætninger

for at være noget personligt for de Trængende og desuden ofte let

kunde skaffe Penge, naar det behøvedes, og paa den anden Side

Grosserer

Adler,

der hævdede, at Understøttelsesgerningen ikke var

nogen præstelig Gerning, men en rent menneskelig Gerning. Jo stæ r­

kere man blev gjort opmærksom paa en saadan forkert Opfattelse som

Provst Fogs, desto mere maatte man arbejde hen til at forlade Sogne­

inddelingen og følge Fattigdistrikterne.

Ved Afstemningen forkastedes saavel Adlers som Holcks Forslag,

hvorefter man vedtog Forretningsudvalgets Forslag om at opgive

videre Forsøg.

Imod det af Albeck, Arnholtz og Hommel stillede Forslag om at

ophæve Fællesbestyrelsen talte

Holck, Hindenburg, Jetsmark

og

Møl­

ler,

og det vil saaledes ses, at de fleste af dem, der havde modsat sig

det nye radikale Organisationsforslag, ønskede at bevare det Baand,

der hidtil havde knyttet Foreningerne sammen. Efter at

Bech

havde

meddelt, at Helliggejstes Sogns Bestyrelse havde besluttet at udtræde

af Fællesbestyrelsen, vedtoges det med 12 Stemmer mod 4 (Dr.

Fog

var fraværende ved Afstemningen) at ophæve Fællesbestyrelsen.

I de sidste Møder forinden Ophævelsen af Fællesbestyrelsen, hvor

Modsætningerne tilspidsedes mere og mere, og Tonen til Tider antog

en meget skarp Karakter, var der, som det vil ses, kommen et meget

vigtigt principielt Spørgsmaal frem, som indtil da ligesom havde været

holdt noget i Baggrunden, uagtet det hele Tiden havde foreligget.