DenFrieFattigforsorgKjøbenhavn

— 5 8 —

toges op og blev delvis realiseret, og hermed var endelig g jort det

første praktiske Skridt til Opnaaelsen af den Isenge ønskede Enhed i

Understøttelsesgerningen i Kjøbenhavn. Til Foreningen sluttede sig fra

1. April 1873

Helliggejstes Sogns Understøttelsesforening

som F o r

eningens 2.

Distrikt.

Af de nævnte Fattigd istrik ter var det dog kun 3.

og 4., som helt laa indenfor Foreningens Om raade; af de andre hørte

Dele under Sogneforeningerne. Formand for Foreningen blev Vice-

politidirektør

Oldenburg.

Denne Forening ansaa dog kurt sin Ordning som rent foreløbig og

betragtede stadig Dannelsen af en hele Byen omfattende Understøt

telsesforening som det endelige Maal for Udviklingen. Det var med

dette Formaal for Øje, at den tilbød sin Bistand til andre velgørende

Selskaber og private Personer, som ønskede Undersøgelse foretaget

med Hensyn til Trængende, og derhos fra Begyndelsen af Regnskabs-

aaret 1873—74 indgik Overenskomst med flere formuende P riva t-

mænd i Kjøbenhavn om at overtage en Del af deres Fattigunder

støttelse. Disse Mænd tilstillede Foreningen et bestemt større, aarligt

Beløb og fik derved Ret til ved Hjælp af særlig dertil indrettede Kort

at henvise til Foreningens Forsorg enhver Trængende, som henvendte

sig til dem om Hjælp, og som de ikke ønskede personligt at under

støtte, og Foreningen behandlede saa disse Trængende ganske som

enhver anden Ansøger, der henvendte sig til den.

Savnet af en fælles Overbestyrelse for alle Foreningerne gav i

Løbet af Aaret efter Dannelsen af Fattigdistrikternes Understøttelses

forening Anledning til, at man i Rigsdagen beskæftigede sig med

Spørgsmaalet om Indførelse af De Fattiges Kasse i Kjøbenhavn.

Medens den store Fattigkommission i sit Udkast til Lov om fri Fattig

forsørgelse havde undtaget Kjøbenhavn med den Motivering, at Fo r

holdene i Kjøbenhavn var væsentlig forskellige fra Forholdene i Køb

stæder og Landkommuner, og at man derfor burde lade Fattigbesty

relsen i Kjøbenhavn selv gøre Forslag til de Bestemmelser, der burde

træffes for Kjøbenhavns Vedkommende, udtalte Landstingsmand

Brinck-Seidelin,

da han forelagde sit pag. 11 omtalte Forslag til Lov

om Tillæg til Loven af 8. Marts 1856, at det vilde være ønskeligt, om