— 61 —
mindre, hænger det sikkert sammen med, at denne Forening i højere
Grad end nogen anden havde Karakteren af en Menighedsforening,
der stod fylket om sin P ræ st, den højt ansete
Frimodt.
Disse Forhandlinger havde et gunstigt Forløb og førte i April
Maaned 1874 paa et af Repræsentanter for samtlige Foreninger afholdt
Møde til
Beslutning om en Sammenslutning af dem alle fra Efteraaret
1874
paa den nævnte Basis. Af St.
Johannes Sogns Understøttelses“
forening, der stadig var meget imod
en Deling af Foreningens Om-
raade, blev Foreningens Forbliven i
sin hidtilværende Skikkelse vel
ikke opstillet som en formel Be
tingelse for Tilslutningen, men dog
fremhævet som noget, man lagde
særdeles Vægt paa. Overfor det
Forbehold, Foreningens Delegerede
i den Anledning tog ved sin Under
skrift, blev det af Vicepolitidirektør
Oldenburg
erklæret, at dette Punkt
maatte bero paa senere Forhandlin
ger. Det vedtoges derhos at ned
sætte et Udvalg bestaaende af Vice
politidirektør
Oldenburg
og Krimi
nalretsassessor
N. Madvig
(den senere Formand for Sø- og Handels
retten) til i Sommerens Løb at udarbejde nærmere Forslag til den
samlede Forenings Vedtægter, Ordning og Virksomhed samt forhandle
med de forskellige hidtil bestaaende Foreninger om Enkelthederne.
Under disse Forhandlinger, der med St. Johannes Sogns Under
støttelsesforening særlig førtes af Asessor
Madvig,
mente Udvalget
overfor Foreningen at maatte holde paa en Deling af h}ørrebro og
Østerbro i 3 Afdelinger. Uagtet den Forudsætning, hvortil St. Johannes
Sogns Understøttelsesforening havde kny ttet sit Samtykke til at slutte
sig til de øvrige Forninger, herefter ikke var indtraadt, fastholdt
J. C. JACOBSEN