63 / 329
— 59 —
denne Lov kunde blive udvidet til Kjøbenhavn, fordi de bestaaende
private Velgørenhedsforeninger savnede den indbyrdes Forbindelse og
Samvirken, der kun kunde opnaas gennem en fælles Overbestyrelse.
Et andet Medlem ønskede Lovens Udvidelse til Kjøbenhavn for at faa
gjort en Ende paa Tavleombæringen i Kirkerne og paa det Forhold,
at denne fandt Sted til Fordel for det offentlige Fattigvæsen, d. v. s.
kom Kjøbenhavns Skatteydere til
Gode. Forargelsen herover gav sig
bl. a. Udtryk i følgende Bemærknin
ger: »Det er forunderligt, at man
ikke er kommen saavidt i Kjøben
havn, at man har faaet den Uskik,
vil jeg kalde det, afskaffet at om
bære Tavler under Prædikenen.
Naar man sidder og gierne vil høre
paa en Prædiken, komme Kirkebe
tjentene ringende med deres Tavle;
det er en Uskik, som man burde
søge at fjerne.«
De tilstedeværende Repræsen
tanter for Kjøbenhavn, navnlig
Tømmermester //.
H. Knyser,
der
var Formand for Borgerrepræ sen
tationen og tilkaldt Medlem af
Hovedbestyrelsen for Fattigdistrikternes Understøttelsesforening, og
Konferensraad, Professor
J. N. Madvig,
udtalte sig stæ rk t imod
en Udvidelse af Loven til Kjøbenhavn og var enige om det fordærvelige
i en saadan Foranstaltning. Saaledes udtalte
Madvig
bl. a.: » .. . Naar
det ærede Medlem, som har indbragt Lovforslaget, og hvis Hensigt jeg
ingenlunde miskjender, sagde, at han maatte ønske det saakaldte frie
Fattigvæsen, De fattiges Kasse, med hvad dertil hører, indført her i
Kjøbenhavn, saa tro r jeg, at jeg udtaler en stor Mængde velgjørende
Menneskers Tanke, naar jeg siger: Gud bevare os for her i Kjøbenhavn
at faae ved Siden af vort offentlige Fattigvæsen en saakaldet
H. H. KAYSER