61 / 329
— 57 —
tilsidst fuldstændigt over det kristelige. Hermed stemmer det ogsaa, at
først Oberst
Arnholtz
og efter ham Vieepolitidirektør
Oldenburg
blev
Formand for Fællesbestyrelsen, den sidste senere for den samlede
Understøttelsesforenings Hovedbestyrelse, og ikke Pa sto r
Holck,
der
dog var den oprindelige Ophavsmand til Understøttelsesforeningerne.
Skønt han personlig ikke betragtede Sagen som en Menighedssag,
fandt man det dog rigtigt paa enhver Maade at fremhæve, at Gernin
gen var ganske uberørt af religiøse Menighedshensyn, ogsaa ved at
undgaa Valget af en P ræ s t som Formand.
Den sidste Opblussen af denne gamle Strid fandt iøvrigt Sted,
efter at Grosserer
Adler
var død i 1878, og man indenfor Understøt
telsesforeningens Hovedbestyrelse drøftede et af Oberst
Arnholtz
stillet Forslag om at vælge en anden Jøde som tilkaldt Medlem i hans
Sted. Efter nogle meget heftige Diskussioner i Hovedbestyrelsen trak
tilkaldt Medlem af denne, Pasto r
Chr. Ewcddsen,
der særlig havde
været Modstander af et saadant Valg, sig i 1880 tilbage fra Foreningen
for at undgaa en Sprængning af denne, og faa Aar senere valgtes saa
Grosserer
Moses Melchior
som tilkaldt Medlem af Hovedbestyrelsen.
Endogsaa efter Grosserer Adlers Død møder vi i Foreningen hans
F ryg t for Sogneinddelingen, idet der til et af hans Enke i 1881 under
Navn af »
David og Jenny Adlers Legat«
skænket Gavebeløb paa 5000
Kr. var knyttet bl. a. den Betingelse, at Gaven skulde tilfalde Kjøben
havns Magistrats Legatformue, hvis Foreningen genoptog Sogneind
delingen.
Efter Fællesbestyrelsens Ophævelse fortsatte de enkelte Under
støttelsesforeninger deres Virksomhed selvstændigt, men
de tre For
eninger i Trinitatis nordre og søndre Sogne,
som, fordi de var de
fattigste, i høj Grad havde haft Brug for Tilskud fra Fællesbestyrel
sens Kasse, overvejede nu i Fællesskab, hvorledes de fremtidig skulde
stille sig, og de blev snart enige om, at det bedste for dem vilde være
at slutte sig sammen til een Forening. Allerede i November 1872
oprettedes saa
Understøttelsesforeningen for 1., 3., 4„ 5. og 9. Fattig
distrikt,
væsentligst paa det af Fællesbestyrelsen vedtagne Grundlag.
Det var med andre Ord Grosserer
Adlers
praktiske Forslag, der nu