57 / 329
— 53 —
fandtes i de andre Foreninger. Forretningsudvalget udtalte, at det her
efter ikke kunde tilraade at forsøge en Gennemførelse af Forslaget,
men var af den Opfattelse, at Udvalget burde træde tilbage og vige
Pladsen for bedre Kræfter, der kunde løse Opgaven. Sagen maatte
efter Udvalgets Mening endnu en Tid gaa i det gamle Spor.
Grosserer
Adler
mente, at der allerede var udrettet meget ved, at
der var skabt Enighed om en Sammenslutning mellem de 5 af Forenin
gerne. Man burde forsøge at arbejde videre med de 5 og efterhaanden
drage flere til. Denne Tanke vandt Tilslutning fra flere Sider indenfor
Fællesbestyrelsen, men Forretningsudvalget henviste heroverfor til, at
dette i alt Fald maatte kræve nye Forhandlinger.
P asto r
Holck
udtalte, at han nok havde frygtet det radikale Fo r
slag, men dog ment selv at burde slutte sig dertil. Naar det nu var
glippet, maatte man gøre smaa Skridt. Navnlig maatte Udvalget ikke
gaa af, da det vilde skade Sagen og bringe Forvirring blandt Publikum.
F ra de fleste Sider i Fællesbestyrelsen beklagedes det, at Udvalget
vilde trække sig tilbage og lade Sagen falde nu, men P asto r
Munck
støttede. Udvalget i dets Stilling. Han fremhævede, at Understøttelses
sagen for Øjeblikket savnede tilstrækkelig Interesse i Publikum, det
offentlige Fattigvæsen havde ikke fuld Tillid til Foreningernes Virk
somhed, og han selv var ogsaa bleven betænkelig ved den Maade,
hvorpaa der enkelte Steder virkedes. Han mente, Sagen nok igen
skulde komme paa Dagsordenen og vokse frem til Sejr.
Efter den Anledning, som denne Drøftelse i Fællesbestyrelsen gav,
overvejede Forretningsudvalget paany Spørgsmaalet om, hvorvidt man
burde søge en Sammenslutning af de bestaaende Foreninger paa Basis
af een Kasse og med Bevarelse af Sogneinddelingen. Ligeledes toges
Spørgsmaalet om at forsøge en Sammenslutning af de 5 Foreninger,
der havde sluttet sig til det udsendte Forslag, paany under Over
vejelse. Forretningsudvalgets Medlemmer turde dog ikke virke hen til
en Forening paa Basis af een Kasse, naar alle Regler for en ensartet
Fordeling af Kassens Midler ved de enkelte Afdelinger savnedes, og
ligesom de gik ud fra, at en Sammenslutning af de 5 Foreninger vilde
vise sig umulig, saaledes mente de, at der for Øjeblikket ikke var