117 / 153
110
fiiendoinme vinde i Værdi ved Forbindelsesmidlernes For
bedring men deres Skatter samtidig blive af ringere reel
Betydenked. Ligesom Skatterne som Følge deraf komme
til at staae i et ringere Procentforhold til Eiendommenes
større Værdi, eller Skattebyrden formindskes for Eierne,
saa vil derved Uligheden i de faste Eiendommes Beskat
ning voxe endnu mere, og stadigt flere og flere Eiendomme
komme til at betale en i Forhold til deres Værdi lille
Skattebyrde. Og paa den anden Side ville de indgaaende
Skatteløb ikke kuiine dække Communens nominelt stegne
Udgifter. Det, som vistnok ikke i den nærmeste Tid vil
være tilraadeligt, kan da blive nødvendigt, nemlig at tye
til Forhøielse af Skatterne paa de faste Eiendomme, men
dertil vil da behøves et rigtigere Skattegrundlag end de,
der nu haves.
Commissionen maa derfor tilraade, at man forsøger
at imødekomme Grundeierforeningernes Andragender, for-
saavidt disse gaae ud paa en Omordning af Grundlagene
for de faste Skatter her i Staden. Et enkelt Medlem
har dog en i saa Henseende væsenlig afvigende Mening.
leieafgiften
ad
2 .
H v a d de r da i a l t F a l d b ø r g j ø r e s .
ber ikke
Derimod kan Commissionen ikke tiltræde det Forslag.
on
g
lsefffiros
til Grund,
som flere Gange fremtræder i disse Andragender, nemlig
. at ligne de nuværende Eiendomsskatter paa Leieindtæg-
ternes Beløb for hver Eiendom.
For det første er det
ikke saa let .at komme til Kundskab om Leiesummernes
Størrelse. Der henvises vel til, at saadanne Oplysninger
i Frederiksberg; Sogn fremskaffes ved de for at komme
til Kundskab om de enkelte Familier eller Personer,
der boe i Communen, omsendte Schemaer. Men det sees
af disse Schemaer, at de ikkun angaae Leierne og at
Opgivelserne saaledes kun agtes benyttede som et Bidrag
til at bedømme Leiernes personlige Skatteevne. Om Eier-
nes Indtægter af Eiendommene indeholde disse Schemaer
intet, og det er det vanskeligste Punkt, baade fordi Eierne
kunne have ondt nok ved, selv med den bedste Villie, at