114 / 153
107
overordentlig væsenlige Grunde, der ikke sees at være
tilstede.
De samme Grunde, som tale imod at borttage no-
Skatterne
gen Deel af den Byrde, som nu hviler paa de faste Eien- PEiemkmSme
domme, tale iøvrigt ogsaa imod at forandre Grundlagene^)'
forholds
for Ligningen af denne Byrde imellem de enkelte Eien-
domme. Dette kan ikke skee uden at den ene faaer en
større og den anden en mindre Byrde at bære end hid
til. Men Betænkelighederne blive dog mindre, naar der
kim er Tale om det indbyrdes Forhold imellem Eierne
og
0111
mindre indgribende Forandringer og lempelige
Overgange.
Det kan ikke nægtes, at den ogsaa i det
Foregaaende fremhævede Hovedgrundsætning for Skatte
byrdens Fordeling, »at Beskatningen bør rette sig efter
den Fordeel, som Eiendommene indbringe eller ved sæd
vanlig Benyttelse kunne indbringe«, kun i en høist ufuld
kommen Grad er kommen til sin Ret. under de hidtil
bestaaende Forhold. Yed Grundtaxten skete der længere
tilbage i Tiden et forstandigt Skridt til at indbringe
Forholdsmæssighed i Beskatningen, men dets Virkninger
tabtes ved, at Ansættelserne bleve staaende uforandrede
i lange Tidsrum og endnu, efterat store Forandringer vare
indtraadte i de Forhold, som de angik, og endelig skab
tes der en ufornøden Ulighed mellem Forholdene inden
for og udenfor Voldene. Den i et andet Giemed indførte
Beskatning efter Arealindhold udvidedes af Mangel paa
forhaandenværende andre Udveie til flere og flere Lignin
ger, og endelig beholdtes den forældede Ligning efter
Brolægningens Areal og det, uagtet den var uanvendelig i
Forstæderne. Retfærdighed og Billighed taler for, at man
engang søger at afhjælpe de store Uligheder, som ere
fremkomne i Tidernes Lob. og for at man gjør det let
tere at bære den stærkt stegne Byrde ved at fordele den
bedre.
Hertil kommer endnu, at det langt lettere i de
kommunale Forhold end med Hensyn til Statsbeskatnin-