115 / 153
108
gen lader sig paavise, at enkelte Eiendomme have høstet
overordentlige Fordele af kommunale Foranstaltninger, til
hvilke de ikke have bidraget mere end forholdsvis enhver
anden Skatteyder.
Saaledes kunne Kloakanlæg og den
derved muliggjorte Udvidelse og Forbedring af Kjørebanen
og Fortogene virke til stort Gavn for de nærmest til
stødende Eiendomme; Nedbrydningen af Banken og Op
fyldningen af Børsgraven, Knippelsbroes Forlæggelse, Ned
brydningen af Vesterport og Anlæget af Vestergab ere
flere Exempler paa det Samme; det paatænkte Anlæg
af Boulevarden m. m. vil have samme Virkning, og i
nogle af disse Tilfælde, som f. Ex. Knippelsbroes For
læggelse, vil det tillige vise sig, at Eiendomme, der før
havde en fordelagtig Beliggenhed, uden Eiernes Skyld tabe
denne Fordel og forringes i Skatteevne, og det maa nød
vendigvis vise sig, at Anlæg af nye fordelagtige Byg-
ningsomraader, f. Ex. Gammelholms Bebyggelse m. in.,
ville udøve en med Tilbagegang forbunden Virkning paa
andre nærliggende Dele af Staden. Saadanne Forbedrin
ger burde, hvis de, som nyde den største •Fordel deraf,
ikke kunne rammes ved Skatteansættelse, lede til, at der
paalagdes disse et særskilt Bidrag dertil, og man maatte
i det Hele være meget varsom med at foretage saadanne
Forbedringer, som især komme Enkelte til Gode, men
hvortil selv de fjernest liggende Eiendomme bidrage for
holdsvis lige meget, da det vilde være en Forurettelse
imod disse sidste.
At der allerede er hengaaet nogen
Tid, siden saadanne Forbedringer foretoges, bør ikKe ved
varende fritage de Eiendomme, som have nydt Godt af
dem, for et forøget Skattebidrag.
Ubetinget Uforanderlighed i saadanne Forhold kan
ligesaalidt som i andre menneskelige Forhold være en
Retsfordring, og der er heller ikke i den bestaaende Lov
givning Hjemmel til en saadan Fordring.
Den endnu
benyttede Grundtaxtmatrikel af 1756 afløste en ældre
Matrikul af 1689 (Reskr.
8
de Juni 1689), idet Kong