109 / 153
102
og dog omtrent 10 pCt. mere ved samme Multiplicator,
hvilket viser, at et Antal Bygninger er kommet til. Vil
man forat fortsætte denne Sammenligning stille den
samme Forudsætning op for Aaret 1841 og det sidste
Aar, før Loven af 1861 traadte i Kraft, nemlig 1861
(for de senere Aar give de trykte Budgetter og Regn
skaber ikke Detailoplysning om, hvad der særskilt er be
regnet som Fattigskat o. s. v.), saa vil man faae føl
gende Resultat.
1841 2V
4
Gange . . . .
.
1 5 3 ,9 5 3 Rd. 46 Sk.
. 2 1 3 ,8 2 6 Rd. » Sk.
. 3 0 5 ,9 1 5 — »
-
eller m e r e ...................................... 9 2 , 0 9 0 Rd. •> Sk.
Udviklingen i saa Henseende kan fremtilles i korte
Træk. Efter Bombardementet i 1807 laae en stor Deel
af Kjøbenhavns Bygninger ode; de nærmeste Aar der
efter vare saa slette i økonomisk Henseende, at Frem
skridtene ikke vare store, først i Slutningen af det andel
Aarti havde Landets og dermed Hovedstadens Formues
tilstand forbedret sig saaledes, at der vare Midler til al
gjenopfore Alt, hvad der endnu laae hen i Ruiner eller
kun som en tarvelig Istandsættelse, de tilbageværende
Tomter bleveefterhaandenbebyggede, og
da der var
Trang til flere Leiligheder, begyndte man at udvide de
ældre Bygninger, at forøge Etagernes Tal m. v., idet
Fæstningsværkerne forhindrede Bygningsarbeider af nogen
Betydenhed. Trangen til større Byggeplads blev efter
haanden saa stærk, at Frigivelsen af Bygningsretten
udenfor den nye Demarcationslinie, som indrømmedes
ved Lov af
6
te Januar 1852, var bleven til en paatræn
gende Nødvendighed. Derefter indtraadte den Udvidelse
af det bebyggede Terrains Omfang, som den nuværende
Slægt har været Vidne til og som Nedlæggelsen af Fæst
ningsværkerne imellem Østerport og Kallebostrand vil
altsaa 3 V s ................................
1861 indbragte 3 Vg .