medens Afgiften i enkelte af de nærmeste Aar forud for
Loven endogsaa var 1 Gang høiere end fastsat senere
ved denne Lov.
Hvad de andre Skatter angaaer, da
vise de i de tidligere Aar ikke nogen stærk Stigen, idet
nogen Stigen af Skatterne under Folkemængdens Til
tagen og Stadens Udvidelse dog altid maatte linde Sted.
I Grundskatten sees saaledes kun ringe Stigen, forinden
Forstæderne inddroges derunder, og Stigningen maa an
tages ligefrem at være begrundet i en Forøgelse af de
communalc Goder, hvorfor den ogsaa sees at begynde
strax, efterat Communalloven af 1ste Januar 1 8 4 0 havde
omordnet Borgerrepræsentationen.
Det samme gjælder
om Brolægningsskatten, der vistnok har varieret noget,
men f. Ex. i 1 8 4 0 allerede var lige saa høi som i
1858, og som i 1 86 2 efterat være fastslaaet kun var
7 0 0 0 Rd. større end i 1 8 4 0 , hvilket tyder hen paa.
at Byrden ikke er forliøiet for den enkelte Eiendom, men
at flere Eiendomme ere komne ind under Ligningen.
I det Hele maa Skattetabellen Bilag 1 benyttes
med Forsigtighed, da den kun viser Stigningen af Com-
munens Indtægter fra de givne Skattegrundlag, men der
for ingenlunde nødvendigviis en Stigning af den enkelte
Eiendoms Skatter. Saaledes vil det sees, at Fattigskatten
i 1841 og i 1852 udskreves med samme Antal Gange
af Arealskattens oprindelige Beløb ( 2 1/ 4), men at hele
Grundskatten i 1841 kun indbragte . . 1 9 1 ,8 0 0 Rd.
og derimod i 1852
2 2 8 ,3 0 0 -
eller m e r e ........................................... 3 6 ,5 0 0
Rd.
det er over] 2O pCt. mere.
Vil man forat gjøre Sammenligningen i dette Til
fælde sikkrere eftersee det enkelte Aars Regnskab, da
finder man for Fattigskatten alene i 1841 til Indtægt
1 5 3 ,9 5 3 Rd. 46 Sk.
i1852 til Indtægt
169 , 012 -
53 -
altsaa
15 ,059 Rd.
7 Sk.
101