226 / 294
S t a d s r e t t e n a f 2 9. M a r t s 1 2 9 4
219
søgt af Borgens Foged og sammes Klerk og af de to Raadmænd, som vogter
Seglet, og som har Nøglen til Seglets Gemme, og den anden Nøgle har nævnte
Foged og Klerk paa Borgen. Hvis der handles herimod, skal de, som har Nøg
lerne til nævnte Segl, straffes efter Biskoppens Dom.
2 1
.
Det bestemmes, at Raadmændene skal tilkalde
Fogeden
paa Borgen til
hver enkelt
Forhandling,
som de afholder i Fællesskab, og intet maa begynde
eller slutte, uden at han er til Stede eller den, som han sender i sit Sted af vore
Husfolk, dersom han personlig er forhindret. Hvis der handles herimod, skal hver
Raadmand, som var til Stede i en saadan Forhandling, bøde til Biskoppen
3
Mk. og lige saa meget til Stadens Gavn.
2 2
.
(
13
.
5 4
). Borgerskabet har lovet saavel paa egne som paa dets Arvingers
Vegne og bekræftet det med Ed, at i Fremtiden skal det ikke være nogen
Borger
tilladt at pantsætte eller behæfte, give, sælge, mageskifte eller under nogen Form
afhænde
sin
Grundejendom
til nogen
Fyrste
eller
R idder
eller Mand, som al
mindeligvis kaldes
Herræman
eller til noget
aandeligt Sted,
men hvis nogen af
Nødvendighed er tvungen til at afhænde sin Grundejendom, er det ingenlunde
tilladt ham at gøre dette, med mindre han giver
Biskoppen
et lovligt Salgstilbud,
og drister nogen sig til at handle anderledes, skal hans Skøde være ugyldigt og
ikke opnaa betryggende Stadfæstelse, hvor meget det end iøvrigt kan synes skær
met af Loven. Dog skal han ikke sælge dyrere til Biskoppen end efter almindelig
Værdsættelse af Grundejendomme og Huse. Men vi vil, at denne Vedtægt ogsaa
udstrækkes til de Agre, som nogle Borgere har ved Staden Havn.
2 3
.
(
14
.
5 4
). Ingen, hverken Enke, Forældreløs eller Myndling inden for
Staden maa tage nogen
Værge
eller
Forsvarer
i sin Sag, som lever udenfor Sta
den, uden Biskoppens særlige Tilladelse. Den, som handler herimod, skal bøde
til Biskoppen
20
Mk. og lige saa meget til Stadens Gavn.
2 4
.
Det bestemmes, at overalt, hvor for nogen Handling Bøder skal gives
til Biskoppen og Staden, skal den forurettede først tilfredsstilles, dernæst Biskop
pen og siden Staden, og hvis Borgerne handler derimod, mister de Bøderne, og
de tilfalder Biskoppen.
2 5
.
(
15
.
5 4
). Det bestemmes, at ingen, som har Grundejendom i Staden,22)
for denne Grundejendoms Skyld har Stemme og Magt til paa nogen som helst
Maade at
hindre Stadens fælles Gavn,
nemlig at
Grave
eller
Veje,
hvor det
efter forstandige Mænds Raad synes Biskoppen nyttigt, og der gives tilstrække
lig Godtgørelse, naar selve Grundejendommen mistes. Og hvis Raadmændene
af nogen Borger kræver Tømmer, Sten, Jern eller Kalksten eller lignende, da
skal ingen vove at modsige, under Straf af at fortabe det krævede, naar der
gives tilstrækkelig Pris for samme.
22) 1377 tilføjer: Havn.