![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0222.jpg)
S t a d s r e t t e n a f 13. M a r t s 1 2 5 4
215
nævnt betegner Flensborg Stadsret af
1284
ligefrem Oldermændene som „fram-
mæst rathmæn“ , og i Roskilde forsegler de nye Raadmænd fremdeles med „vort
Borgerskabs Segl“ , „sigillum nostre communitatis“ , der viser sig at være identisk
med Roskilde Bys Segl.5) Kort sagt, Kontinuiteten er bevaret.
Antallet af Raadmænd i det nye Kollegium kunde i de forskellige Købstæder
variere fra
12
til
4
. Flensborg havde
12
, af hvilke Oldermændene altsaa var de
„frammærste“ , Ribe havde 8 med
4
fra det foregaaende Aar som en Art R e
serve, medens
København
i
1275
synes at have indskrænket sig til at gøre sine
4
Oldermænd til Raadmænd. V i kender deres Navne fra Biskop
Peder Skælms
søns
Bekræftelse af Stadsretten af
1254
,6) nemlig
Olaf,
kaldet
Gute, Ansam,
Adam og Alardus,
kaldet
Groning.
Deres Navne bærer Præg af, at Borgerskabet
har et stærkt udenlandsk Islæt, thi ingen af Raadmændene synes at være af
dansk Afstamning, men den første efter sit Tilnavn at dømme, en Gotlænder,
de øvrige af tysk eller hollandsk Rod, den sidste vel fra Groningen.
Selv om
Antallet
af
Raadmænd
kunde variere, var
det normale Antal
1 2
ved et fuldstændigt Bystyre, og en Købstad med det halve Antal siges i Sverige
at have „halv Stadsret“ .7)
Det tilsvarende Udtryk, at
København
hidtil kun havde haft Stadsretten
delvis, men nu fik den fuldkommen, bruges af Biskop
Ingvar Hiort,
da han
2
. Sept.
1289
stillede Borgerne en ny Stadsret med
12
Raadmænd i Udsigt.8).
3
.
M aj
1281
tillod
Biskoppen,
at Foged og Raadmænd forøgede Stadens
Embedsstand med en
Pundere,
d. v. s. en Vejermester og Vrager, som skulde
sætte Vægt og Pris paa Varer og Maal paa det indførte tyske Øl.9)
25
. Marts
1292
bestemmer Biskop
Jens Krag,
at der skal indføres en
Stadsbog
eller
Ting
bog
, i hvilken alle paa Bytinget eller for Raadet behandlede Sager skal indføres.
I dette Brev nævnes de
1 2
nye Raadmænd
ved N a v n ; blandt disse synes
3
eller
4
at være fremmede, medens de øvriges Navne har dansk Præg.10)
Den nye
Stadsret af
1 2 9 4
er langt udførligere end den foregaaende. Den
optager i Hovedsagen Bestemmelserne fra
1254
og fra Brevene i
1275
og
1281
,
og giver yderligere fyldige Oplysninger om det nye Bystyre.
s) Rep. Nr. 436. 20. Decbr. 1277. Nr. 462. 29. Juni 1280.
6) K.D. I Nr. 22.
7) Ad. Schuck. Sveriges stadsvåsen under medeltiden. Nordisk Kultur XV III p. 40.
s) K.D. I Nr. 30.
9) K.D. I Nr. 27.
1(>) D.D. I Nr. 31.