Previous Page  218 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 294 Next Page
Page Background

S t a d s r e t t e n a f 1 3 . M a r t s 1 2 5 4

211

gæ ld, S ildetiende og T yvestud , sam t af de større Bøder sædvanligvis H alvdelen ,

idet S tad en m o d ta g e r d en a n d e n H alv d e l til dens G avn . (§§ 1. 3. 4 ) .

B orgerne er frita g n e fo r al an d en

L e d in g

end den, som P lig ten til Fo rsv aret

a f B iskoppen og h a n s Gods m edfører. (§ 6 ). De m a a

ik k e

u n d e r nogen Fo rm

a fh æ n d e G r u n d e je n d o m

til

v e r d s lig e S to r m æ n d

u d en B iskoppens særlige T il­

ladelse og skal, ligesom ogsaa v ed T vangssalg af G ru n d e je nd om , først tilbyde

d en til B iskoppen til gængs P ris (§§ 13. 15 ).

Borgerne k an ikke stævnes fo r verdslig D omm er, m en kun fo r Biskoppens

Dom stole, dog ikke u d over B iskoppens By Roskilde. (§ 16 ).

B iskoppen sty rer S tad en g enn em sin

B o r g f o g e d ,

som er den sædvanlige M el­

lem m a n d m ellem h am og Borgerne. Disse o p træ d e r som et sam let Lav, d er i

Loven betegnes som

c o m m u n e c iv iu m

eller

c o m m u n ita s ,

hvilket O rd er gengivet

som Borgerskab. (§§ 1, 4, 9, 10, 13, 15).

C o m m u n it a s

i Loven af 1254 k an utvivlsom t ligestilles m ed

E d s la v e n e

i

S le s v ig , M a l m ø

og

R o s k ild e ,

og d et h a r ligesom alle an d re m idd elald erlig e S am ­

m e n slu tn ing er h a ft

G ild e ts K a r a k te r .

M en p a a G ru n d af G ejstlighedens stæ rke

M o d sta n d m od G ildevæ snet, er d et vel tænkeligt, a t de enkelte G ild eb rød re i

K ø b e n h a v n ikke h a r aflag t den sædvanlige E d ved In d træ d elsen i comm un itas,

th i de

b e n æ v n e s a ld r ig fr a tr e s c o n iu r a ti, E d s b r ø d r e .

D erfo r m a a den n eu trale

O versæ ttelse „B orgersk ab “ foretræ kkes fo r „E d slav “ .

B orgerskabet styredes sikkert som an d re G ild er a f en eller flere

O ld e r m æ n d ,

th i n a a r d et skulde o p træ d e u d ad til, f. Eks. i S tadens Styre, ku nd e det selvsagt

ikke op træ d e i Flok, m en d et m a a tte repræ senteres ved sine led ende M æ nd ,

O ld e rm æ n d e n e . E n lille K ø b stad som det

æ ld s te H a v n

ku nd e vel nøjes m ed en

e n k e lt O ld e r m a n d ,

saaledes som d et frem g aa r a f

S a x o s

B eretning om O la f den

Helliges T ing stæ vn e i 1027, m en en større K ø b stad v a r d elt i

4 F je r d in g e r ,

som

h v er h av d e sin

O ld e r m a n d ,

ogsaa k ald et

S e n io r

eller

S e n a to r .

Slesvigs æ ldste S tad sret fra om tr. 1200 næ vn er saaledes 4 Seniorer, en for

h v er F jerd in g i S tad en . I flere a n d re danske K øb stæ der som V iborg, R a n d e rs

og Lem vig kendes Seniorer eller Senatorer.

B y s ty r e ts

F o rretn in g er varetages af

F o g e d e n

og

B o r g e r s k a b e t

i Forening . D et

er et a f K ø b stad en s fo rn em ste Privilegier, a t den h a r sit eget

B y tin g

og ikke

er h e n la g t u n d e r H erred sting et. P a a Bytinget sker al R e tterg an g og d er id øm ­

mes de re t drakoniske K ø b stad straffe og de dobbelte, i visse T ilfæ ld e tredobb elte

Bøder, som tilfa ld er B iskoppen og S tad en , ev en tuelt tillige den Fo ru retted e.

D e sædvanlige D om fæ ldelser sker genn em

F o g e d

og

T in g m æ n d ,

b la n d t hvilke

O ld e rm a n d e n eller O ld e rm æ n d e n e sikkert fand tes, m en i visse Sager erstattes

d enn e D om stol a f et Næ vn, bestaaend e a f tre Borgere og tre a f Biskoppens

Husfolk, b la n d t hvilke Borgfogeden og h an s K lerk vel ofte v a r u dm eld t sam ­

14*