218 / 294
S t a d s r e t t e n a f 1 3 . M a r t s 1 2 5 4
211
gæ ld, S ildetiende og T yvestud , sam t af de større Bøder sædvanligvis H alvdelen ,
idet S tad en m o d ta g e r d en a n d e n H alv d e l til dens G avn . (§§ 1. 3. 4 ) .
B orgerne er frita g n e fo r al an d en
L e d in g
end den, som P lig ten til Fo rsv aret
a f B iskoppen og h a n s Gods m edfører. (§ 6 ). De m a a
ik k e
u n d e r nogen Fo rm
a fh æ n d e G r u n d e je n d o m
til
v e r d s lig e S to r m æ n d
u d en B iskoppens særlige T il
ladelse og skal, ligesom ogsaa v ed T vangssalg af G ru n d e je nd om , først tilbyde
d en til B iskoppen til gængs P ris (§§ 13. 15 ).
Borgerne k an ikke stævnes fo r verdslig D omm er, m en kun fo r Biskoppens
Dom stole, dog ikke u d over B iskoppens By Roskilde. (§ 16 ).
B iskoppen sty rer S tad en g enn em sin
B o r g f o g e d ,
som er den sædvanlige M el
lem m a n d m ellem h am og Borgerne. Disse o p træ d e r som et sam let Lav, d er i
Loven betegnes som
c o m m u n e c iv iu m
eller
c o m m u n ita s ,
hvilket O rd er gengivet
som Borgerskab. (§§ 1, 4, 9, 10, 13, 15).
C o m m u n it a s
i Loven af 1254 k an utvivlsom t ligestilles m ed
E d s la v e n e
i
S le s v ig , M a l m ø
og
R o s k ild e ,
og d et h a r ligesom alle an d re m idd elald erlig e S am
m e n slu tn ing er h a ft
G ild e ts K a r a k te r .
M en p a a G ru n d af G ejstlighedens stæ rke
M o d sta n d m od G ildevæ snet, er d et vel tænkeligt, a t de enkelte G ild eb rød re i
K ø b e n h a v n ikke h a r aflag t den sædvanlige E d ved In d træ d elsen i comm un itas,
th i de
b e n æ v n e s a ld r ig fr a tr e s c o n iu r a ti, E d s b r ø d r e .
D erfo r m a a den n eu trale
O versæ ttelse „B orgersk ab “ foretræ kkes fo r „E d slav “ .
B orgerskabet styredes sikkert som an d re G ild er a f en eller flere
O ld e r m æ n d ,
th i n a a r d et skulde o p træ d e u d ad til, f. Eks. i S tadens Styre, ku nd e det selvsagt
ikke op træ d e i Flok, m en d et m a a tte repræ senteres ved sine led ende M æ nd ,
O ld e rm æ n d e n e . E n lille K ø b stad som det
æ ld s te H a v n
ku nd e vel nøjes m ed en
e n k e lt O ld e r m a n d ,
saaledes som d et frem g aa r a f
S a x o s
B eretning om O la f den
Helliges T ing stæ vn e i 1027, m en en større K ø b stad v a r d elt i
4 F je r d in g e r ,
som
h v er h av d e sin
O ld e r m a n d ,
ogsaa k ald et
S e n io r
eller
S e n a to r .
Slesvigs æ ldste S tad sret fra om tr. 1200 næ vn er saaledes 4 Seniorer, en for
h v er F jerd in g i S tad en . I flere a n d re danske K øb stæ der som V iborg, R a n d e rs
og Lem vig kendes Seniorer eller Senatorer.
B y s ty r e ts
F o rretn in g er varetages af
F o g e d e n
og
B o r g e r s k a b e t
i Forening . D et
er et a f K ø b stad en s fo rn em ste Privilegier, a t den h a r sit eget
B y tin g
og ikke
er h e n la g t u n d e r H erred sting et. P a a Bytinget sker al R e tterg an g og d er id øm
mes de re t drakoniske K ø b stad straffe og de dobbelte, i visse T ilfæ ld e tredobb elte
Bøder, som tilfa ld er B iskoppen og S tad en , ev en tuelt tillige den Fo ru retted e.
D e sædvanlige D om fæ ldelser sker genn em
F o g e d
og
T in g m æ n d ,
b la n d t hvilke
O ld e rm a n d e n eller O ld e rm æ n d e n e sikkert fand tes, m en i visse Sager erstattes
d enn e D om stol a f et Næ vn, bestaaend e a f tre Borgere og tre a f Biskoppens
Husfolk, b la n d t hvilke Borgfogeden og h an s K lerk vel ofte v a r u dm eld t sam
14*