S t a d s r e t t e n a j 13. M a r t s 1 2 5 4
213
Brevet af
2 9
. Januar
1 2 7 5
~)
er saalydende: Til alle, som ser nærværende
Brev, sender
Peder
af Guds Naade
Biskop
af
Roskilde
sin Hilsen i Herren. Vi
har, bevægede af Velvillie overfor en Bøn fra vore Borgere i
Købmanhafn,
ment
at burde tilstaa dem især et Fortrin, nemlig, at de maa være
fri for al Told,
naar de sejler fra
Købmanhafn
til
Malmøghe,
og saaledes, at der omvendt til-
staas Borgerne i Malmøghe, som vil sejle til Køpmanhafn, fuldt ud den samme
Ret. Ligeledes tilstaar vi Borgerne i Købmanhafn Frihed til at ordne, fastsætte
eller vurdere de Udgifter, som man plejer at bruge ved
Bryllupsfester,
i Over
ensstemmelse med, hvad der sædvanlig iagttages i
R ibe
eller
Lund,
og den som
handler imod denne Forordning skal bøde
3
Mark Penninge til os og ligesaa
meget til Staden. Videre tilstaar vi, at saavel rige som fattige paa nævnte Sted,
paa Helligdage og Festdage, paa de højeste Helligdage dog kun, naar stor Nød
vendighed kræver det, maa føre deres
Gods
fra
Broen
eller fra Skibet, uden nogen
Fare for Straf, imod at de til de derværende
spedalskes Underhold
lægger
1
Penning i
St. Olafs Blok.
Yderligere bestemmer vi, at Skibe eller hvilket som
helst andet Gods, som ofte paa Grund af Havets Uvejr og Vindenes Stormen
kommer i Fare mellem
Køpmanhafn, Amakæ, Awarthæha,
og
Scogs houet,
ikke skal regnes for Strandingsgods, som sædvanlig kaldes
Vrag.
Desuden til
lader vi, at
Raadmænd
i Køpmanhafn er fritagne for at afsige
Dom,
Fordøm
melse eller Kendelse over
Tyve og Røvere.
Ligeledes at de ikke kan tvinges til
i nogen Sag at rense nogen ved
Ed ,
idet vi tilføjer, at ved en hvilken som helst
Kendsgerning, Sag eller Overenskomst er to af nævnte Stads
Raadmænds Vidnes
byrd
tilstrækkeligt og ingen kan rense sig derimod ved
Nægtelsesed.
V i ind
rømmer ligeledes, at
Borgere,
der er rede til at sejle, som har egne Grundejen
domme i Byen, og som er
stævnede for Fogeden
i en eller anden Sag eller Sager,
i hvilke de vil stræbe at forsvare eller undskylde sig for Retten, maa ikke hindres
i at afsejle, idet Rettergangen opsættes, men dette maa de forud ansøge Fo
geden selv om. For at ikke disse Bestemmelser i Tidens Løb skal tilbagekaldes
som ugyldige, har vi for at bekræfte dette Brev forsynet det med vort Segl til
Vidnesbyrd og Sikkerhed. Givet paa Hiortholm i det Herrens Aar
1275
29
.
Januar.
Brevet indledes med de i det foregaaende omtalte
Privilegier
til Borgerne
paa
Malmøsejladsen
m. v. og bestemmer derefter, at
Raadmænd
i Staden skal
være fritagne for at afsige Dom eller Kendelse mod
Tyve
og
Røvere,
og end
videre, at
to Raadmænds Vidneudsagn
skal staa fast og ikke kunne afkræftes
af den sigtedes
Nægtelsesed.
2) K .D. I Nr. 21.