219 / 294
212
S t a d s r e t t e n a f 13. M a r t s 1 2 5 4
men med Oldermændene. (§§
7
, 8,
9
). Loven fremhæver som borgerlige Til-
lidsmænd kun de Borgere, antagelig to Oldermænd, som sammen med to K an
niker har Byens Segl i Forvaring (§
12
).
Borgerskabet,
eller rettere dets
Oldermænd,
som sikkert allerede i Absalons
By har været
4
, har den daglige
Administration
af Staden under Ansvar til
Borgens
Foged.
Det tilser og vedligeholder Stadens
Grave, Volde
og
Planke
befæstninger.
Dersom der sker Misbrug eller Ødelæggelser, har det Paataleretten
og skal drage Omsorg for Istandsættelserne indenfor Lovens Frister. Ogsaa andre
Stadens Grave, nemlig
Afløbsrenderne,
har Borgerskabet Ansvaret for og kan
om fornødent ekspropriere Jord til dem. Det anlægger, eventuelt ligeledes efter
Ekspropriation, Stadens
Veje
og sørger for deres
Brolægning
i fornødent Om
fang, hvilket i den tidligere Middelalder ofte maa forstaas bogstaveligt, idet
Hovedgaderne forsynedes med en broagtig eller gulvagtig Belægning med Træ
planker. T il Dækning af Udgifterne herved havde man de i Stadens Kasse ind
betalte Bøder o.
1
., ligesom man kunde ekspropriere Tømmer, Sten, Jern eller
Kalksten hos Borgerne, om det skønnedes nødvendigt. Og rimeligvis kunde der
ogsaa kræves Afgivelse af Arbejdskraft. (§§
1
,
4
,
9
,
10
,
15
).
Borgerskabet skal, naar det kræves, stille et
Skib
med
12
Mands Besætning
til Biskoppens Raadighed ved Rejser til og fra Skaane. (§
2
).
Borgerskabet har sammen med Fogeden Tilsyn med Købstadens andet store
Privilegium, nemlig med
Torvet
og Torvehandelens rette Forløb. Der handles
kun i den fastsatte Torvetid, og i dette Tidsrum maa de fremmede Købmænd,
ogsaa kaldet
Gæsterne,
vel sælge deres Varer, men de maa kun købe i meget
smaa Partier til personligt Forbrug af de gængse Varer som friske Huder eller
Lammeskind, Klæder eller Lærred, under en Skæppe Korn eller Flæsk, thi Køb
stadens egen Detailhandel gaar forud for Gæsternes (§§
4
,
5
).
Forøvrigt tilstaar Biskoppen Borgerne Frihed for
Ølgæld
i
Skanør
og fri
Sejlads til Skanør, og Frihed for
Dagsværk
(Hovarbejde) og
Græsgæld
samt
fri Græsning
for deres Kvæg indtil
Rosbæk,
altsaa paa
Serreslevs
Jord fra Sorte
damssøen til Gamle Vartov. Denne Græsningsret maa sikkert stamme fra, at Byen
Havn er bygget paa Serreslevs Overdrev, hvortil de senere Fælleder næppe hørte,
thi de var formentlig i alt Fald til Dels Serreslevs Agerjord.
Stadens Inddragning under Kronen i den første Del af
Erik K lippings
R e
geringstid har næppe straks medført synderlige Ændringer i Bystyret. Muligvis
har Borgerne i denne Periode frit kunnet danne de af Biskoppen ilde sete Gilder.
Under Kongestyret har Byen sikkert ogsaa kunnet indføre et
Raadmands-
styre,
som den beholdt, efter at Biskop
Peder Skælmssøn
i Maj
1274
paany
overtog sin Bispestol, thi i Brevet af
29
. Januar
1275
, altsaa kun 8 Maaneder
senere, nævnes det som en hævdvunden Institution, hvis Vilkaar forbedres.