![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0221.jpg)
214
S t a d s r e t t e n a f 13. M a r t s 1 2 5 4
Den første Bestemmelse viser Tilstedeværelsen af en ikke hidtil kendt
Dom
stol,
i hvilken Raadmænd afsiger Dommen, og fra hvilken Tyveri og Rans
Sager nu afvises og overføres til
Bytinget
,■ den anden Bestemmelse angaar
Raad-
mænds
Vidneførsel for
Bytinget.
Raadmandsinstitutionen
er indført efter tysk og særlig efter lybsk Forbillede.
I Danmark nævnes Raadmænd tidligst i
R ibe
i
1252
, derefter i Københavns
Nabolav
Roskilde
i
1273
, i
København
i
1275
og i
Flensborg
i
1284
. I
R ibe
er Raadmændene og deres Virksomhedsomraade anerkendt
1269
ved den konge
lig stadfæstede Stadsret. I
Roskilde
var derimod den ligeledes kongelig stad
fæstede
Stadsret
af
15
. Juni
1268
dannet efter samme Mønster som den køben
havnske af
1254
med et Købstadstyre gennem
Foged
og
Borgerskabets
Oldermænd,
idet dog Borgerskabets Lav var formet som et Edslav. I denne
By omtales Raadmænd første Gang kort efter Paaske
1473
,3) og Raadmands
institutionen maa altsaa være indført i Løbet af Femaaret efter
1268
.
Flensborg
Stadsret
af
1284
4) taler i sin Indledning om Oldermænd og Raadmænd, men i
Bestemmelsen om Valg af nye Raadmænd benævnes Oldermændene paa dansk
„frammærst rathmenu,
paa plattysk „oldeste ratman“ , altsaa de fornemste eller
ældste Raadmænd.
I
København
er Raadmandsinstitutionen vel bleven indført omtrent paa
samme T id som i det nærliggende Roskilde.
Undersøger man
Borgerskabets
Funktioner i
Bystyret,
vil det fremgaa af
Stadsretterne, at overalt, hvor Borgerskabet i Stadsretten af
1254
gennem sine
Oldermænd
sammen med Fogeden havde Forpligtelser i Byens daglige Liv, f.
Eks. ved Vedligeholdelsen af Gader og Render eller Byens Planker og Grave
indtræder i den næste Stadsret af
1294
Raadmændene
i Oldermændenes Sted.
Medens derimod
Rettergangen
i
1254
var henvist til
Bytinget,
er der samtidig
med Indførelsen af Raadmandsinstitutionen skabt dels et
Raadmandskollegium
til Drøftelse af Byens Sager
og dels en ny
Domstol, Raadmændenes siddende
Raad,
siden almindelig kaldet
Raadstueretten,
og som i København første Gang
fremtræder i Brevet af
1275
og senere tydeligere i Stadsretten af
1294
.
Da alle andre Omraader og Vilkaar, paa hvilke Borgerskabet hidtil deltog i
Bystyret, er bevarede uforandrede, maa man sige, at Indførelsen af Raadmands
institutionen ikke er et Brud paa den bestaaende Ordning, men kun en videre
Udbygning af denne ved Indførelsen af Raadmandskollegiet og Raadstueretten.
Alene af den Grund er det naturligt at antage, at de hidtidige Oldermænd er
identiske med de nye Raadmænd, som overtog deres Forretninger. Denne Op
fattelse bekræftes ogsaa af de faa Oplysninger, som Arkiverne giver, thi som før
3) Rep. Nr. 413.
4) P. G. Thorsen. De med jyske Lov besl. Stadsretter p. 56 ffg.