Previous Page  52 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 294 Next Page
Page Background

P r æ s t e s k a b e t

45

stridt af en af Kannikerne, nemlig

procuratio

for

Kannikebordet, mensa cano-

nicorum

og

provisio

for Kirkens

Byggefond, fabrica.

Provisio for Kirkens Byggefond bestod sædvanlig af to Kanniker, som ogsaa

benævnedes

tutores

eller

Kirkeværger.

En selvstændig Virksomhed blev udført af

Sakristanen,

som fra gammel

T id førte Tilsyn med Kirkens Relikvier, Skatte og øvrige Inventar. De opbe­

varedes, for saa vidt de ikke var i stadig Brug i

Sakristiet,

hvis Plads maa søges

i

Vor Frue Kapel

i

Kapitelhuset.

Det er rimeligt, at Sakristanen, der nævnes

i Visitations Akten af 1343, ligesom i Roskilde Dom­

kirke h a r været knyttet til

Hellig Kors Alter, Kirkens

Sognealter,27) og at Sakristanhvervet derfor har været

forbundet med

Sognepræstembedet.

K apitlet havde yderligere i sin Tjeneste en duelig

Skolemester

ved

Vor Frue Skole.

H an var ikke Kannik,

men dog en gejstlig Mand, ansat, dog ikke fast, af Biskop­

pen eller af Kapitlet. Kirketjenere af laveste Rang var

de to

Degne, diaconi,

og

Klokkeren, campanarius,

der

fra gammel T id plejede a t sove i Kirken hver Nat.

I hele Kapitlets Virksomhed havde den ældre K an ­

nik, saavel i Sæde som ved Afstemninger, Fortrin for den

yngre.

Kannikerne forrettede selv Gudstjenesten paa de 10 højeste Festdage og

Kannikerne og deres Korvikarer paa 14 Festdage. Paa 6 andre Festdage præ ­

dikede de enten selv eller ved andre. Hver Kannik, Dekanen indbefattet, havde

nemlig sin Korvikar, der paa de sædvanlige Helligdagekunde forrette hans

T jeneste; i 1343 bestod disse Korvikarer af 5 Presbytere, 2Diakoner og 4

Subdiakoner. De m aa ikke forveksles med

Alterpræsterne, de evige Vikarer.

T il visse T ider om Aaret havde Kannikerne deres Forsikringsdage,

dies

protestationis,

paa hvilke de gentog deres Løfte om at residere ved Kirken.

Ved Visitationen i 1343 blev det vedtaget at oprette et nyt Officium, Kor­

styrerens,

rector chori,

eller

Kantorens,

til hvilket en af Kannikerne,

Villelmus

Parvus,

blev udpeget. H an fik en aarlig Løn af 2 Mark Sølv, som blev udredet

halvt af Kirkens Fabrica, halvt af Kannikebordet.28)

Kantor officiet,

som allerede ved sin Tilbliven var bleven udmærket ved

et betydeligt Løntillæg, blev i 1406 af Biskop

Peder Jenssøn Lodehat

udstyret

med et særligt

Præbende,

saaledes at det kunde omdannes til et selvstændigt,

tolvte Kannikedømme

udover de hidtidige elleve. Kantoriets Betydning var i

27) Arhnung. Roskilde Domkap. Hist. I p. 183.

2S) K.D. I Nr. 65.

Fig. 32.

Dekanatets

Segl.