Previous Page  53 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 294 Next Page
Page Background

46

P r æ s t e s k a b e t

stærk Stigning, og det m aa formodes, at

Kantoren

senest i 1415, kort før Biskop

Peder Lodehats Død, ha r opnaaet R angen som Kapitlets anden

Prælat

og som

Dekanens Stedfortræder.29)

D a Kantorens Forretninger stadig voksede, besluttede Biskop

O luf M o r ­

tenssøn,

at der skulde gives ham en Medhjælp, en

Succentor, og

12. November

henlagde han med Kapitlets Samtykke

St. Olafs Alter og

dets Ind tæg ter til

K a n to rie t; Altrets hidtidige evige V ikar skulde dog beholde sine Indægter, saa

længe han levede.30) Denne Æ ndring i Alterets Fundats blev im idlertid i 1487

anfægtet af en vis Johannes V itzendorp,31) saaledes at der i 1492 m aatte skaffes

en pavelig Stadfæstelse af O rdn ingen.32)

Det sidste Kanonikat blev oprettet 2. December 1522 af Biskop Lage U rne,

der sikrede dets Bestaaen ved at skænke det

Smø rum og Ledøje

Kirker som

Præbende. Det skulde stedse besættes af Roskilde Biskop m ed en

magister

sacerdos theologiæ,

eller i alt Fald en Person, som havde taget en G rad i

Kirkeretten, og som baade kunde holde Forelæsninger ved Universitetet og

prædike for Folket.33)

Kapitlet afholdt sine Møder i en

Forsamlingssal i Kapitelhusets

øverste

Stokværk. K irken havde fra sin ældste T id sit til Vor Frue viede

Højalter

m id t i Højkoret og vel ogsaa sit

Sognealter, Hellig Kors Alter,

i det fo ran ­

liggende lavere Kor. Dets Koromgangs 5 N icher v ar beregnede p a a Opstil­

ling af Altre.

Ved

Højalteret

og ved

Sogne alteret

forestod Kannikerne og deres Ko r­

vikarer utvivlsomt stedse Gudstjenesten. Ved de talrige Sidealtre, som efter-

haanden fremkom, blev der p a a ganske faa Undtagelser næ r indsat

særlige

Præster,

de saakaldte

evige Vikarer, vicarii perpetui.

Nogle, og navnlig de ældste Altre, var

Kapitelsaltre,

ved hvilke

Dekanen

og Kapitlet

eller undtagelsesvis

Biskoppen

i Roskilde havde Kaldsretten, men

de fleste var

Lægmands altre,

ved hvilke Kaldsretten udøvedes af det

Gilde

eller den

Lægmandsslægt,

som havde stiftet Altret. Hvorledes end den evige

V ikar blev kaldet til sin Stilling, m aatte han søge

Institution og Collation

hos

Kapitlet,

som altsaa godkendte Valget og indsatte Præsten i sit Embede.34)

De evige V ikarer afholdt foran A ltret de Gudstjenester og Sjælemesser, som

var paab ud t af Stifteren i Altrets Fundats, og de lønnedes med største Delen

af Indtægterne ved A ltret og ved dets Gods.

_

29) A.P. Nr.

1104

jfr. K .D . IV Nr.

25

. Nr.

27

.

so) K.D . IV Nr.

155

.

31) Rørdam. Kbh. K . og K l. p.

119

.

32

) K.D . IV Nr.

219

.

s3) Werlauff. Kbh. Univ. Hist. Kbh.

1850

p. 88 ffg.

34

) K.D . IV Nr.

184

. Nr.

215

.

43

. K.D . IV Nr.

90

.

104

.

114

. K .D . IV

37

.