Previous Page  54 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 294 Next Page
Page Background

P r æ s t e s k a b e t

4 7

Det er muligt, at Kannikealtrene i den ældste T id blev betjent af Kan-

nikerne selv og deres Korvikarer, men senest ved Lægmandsaltrenes Frem ­

komst m aa i alt Fald Vikarpræsteskabet være blevet indført. Tidligst nævnes

en

evig Vikar

ved Navn 9. Oktober 1357 i et Dokument, der omtaler Hr.

Luthbertus

ved Kirkens

Apostelalter.35)

Vikarerne samledes siden i det saakaldte

Vikarkapitel

eller lille Kapitel,

capitulum minus,

som tidligst nævnes 25. Janu a r 1445.36) Kapitlets ældste

kendte S tatuter er affattede kort før 1450, da Vikaren, Hr.

Asger Jenssøn,

skænkede Kapitlet Grunden til et særligt

Kapitelhus,

som blev bygget paa

St.

Peders Kirkegaard,

nordvest for Kirken, Matr. Nr. 265/1689 Nr. Kv.37)

Statuterne viser, at

Vikarkapitlet

var et

gejstligt Broderskab,

som samledes

hver M aaned til Hæder for Kirken for god Enigheds Skyld og for at formane

de forsømmelige. Det blev forestaaet af en blandt Vikarerne valgt

Prior.

Statuterne gav Regler for Gudstjenestens Udførelse, hvoraf det bl. a. frem-

gaar, a t Vikarerne intet havde at sige over Sognealtrets Gudstjeneste. Der var

fastsat Bøder i Penge eller tysk 01 for begangne Forseelser. Paa flere Punkter

m inder S tatuterne om Lavsskraaeme. Saaledes m aatte en i Broderskabet ny

indtrædende V ikar bekoste sin Indgang med et Gæstebud, som omfattede tre

Retter, der skulde bestaa af Saltmad, efterfulgt af fersk Kød med Søbe, og

dernæst stegte Kødspiser med Smør og Ost. Til Maden hørte en Tønde godt

01. Gildet skulde afholdes i Løbet af den første Maaned efter Indtrædelsen.

Den nye V ikar skulde møde i Koret i hvid Overkjole og med H æ tte ; han

skulde overtage sine Pligter og Hverv paa hævdvunden Vis og betale en rhinsk

Gylden.

Den yngste V ikar var Mundskænk og Skaffer ved Kapitlets Møder. Ligesom

i Lavene skulde Stridigheder imellem Vikarerne i første Instans afgøres indenfor

deres eget Kapitel.38)

Dersom m an kan slutte fra en samtidig med Statuterne paabegyndt For­

tegnelse over Vikarerne, har der i de første Aar, bortset fra de afdøde, været

12 evige V ikarer.39)

5.

Ja n u a r 1468 lod Biskop

Oluf Mortenssøn

Statuterne ændre for at bringe

dem i nøjere Overensstemmelse med Reglerne for de evige Vikarer ved Roskilde

Domkirke.

De nye S tatuter strammer Bøderne for Forseelser ved Gudstjenesten, og

35) K.D . IV Nr.

17

.

3G) K.D . I Nr.

130

.

37) K.D . IV Nr.

53

. K.D . II Nr.

75

. K.D . III Nr.

27

. K.D . IV Nr.

57

.

123

.

38) K.D . IV Nr.

53

.

39) K.D . IV Nr.

54

.