![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0054.jpg)
P r æ s t e s k a b e t
4 7
Det er muligt, at Kannikealtrene i den ældste T id blev betjent af Kan-
nikerne selv og deres Korvikarer, men senest ved Lægmandsaltrenes Frem
komst m aa i alt Fald Vikarpræsteskabet være blevet indført. Tidligst nævnes
en
evig Vikar
ved Navn 9. Oktober 1357 i et Dokument, der omtaler Hr.
Luthbertus
ved Kirkens
Apostelalter.35)
Vikarerne samledes siden i det saakaldte
Vikarkapitel
eller lille Kapitel,
capitulum minus,
som tidligst nævnes 25. Janu a r 1445.36) Kapitlets ældste
kendte S tatuter er affattede kort før 1450, da Vikaren, Hr.
Asger Jenssøn,
skænkede Kapitlet Grunden til et særligt
Kapitelhus,
som blev bygget paa
St.
Peders Kirkegaard,
nordvest for Kirken, Matr. Nr. 265/1689 Nr. Kv.37)
Statuterne viser, at
Vikarkapitlet
var et
gejstligt Broderskab,
som samledes
hver M aaned til Hæder for Kirken for god Enigheds Skyld og for at formane
de forsømmelige. Det blev forestaaet af en blandt Vikarerne valgt
Prior.
Statuterne gav Regler for Gudstjenestens Udførelse, hvoraf det bl. a. frem-
gaar, a t Vikarerne intet havde at sige over Sognealtrets Gudstjeneste. Der var
fastsat Bøder i Penge eller tysk 01 for begangne Forseelser. Paa flere Punkter
m inder S tatuterne om Lavsskraaeme. Saaledes m aatte en i Broderskabet ny
indtrædende V ikar bekoste sin Indgang med et Gæstebud, som omfattede tre
Retter, der skulde bestaa af Saltmad, efterfulgt af fersk Kød med Søbe, og
dernæst stegte Kødspiser med Smør og Ost. Til Maden hørte en Tønde godt
01. Gildet skulde afholdes i Løbet af den første Maaned efter Indtrædelsen.
Den nye V ikar skulde møde i Koret i hvid Overkjole og med H æ tte ; han
skulde overtage sine Pligter og Hverv paa hævdvunden Vis og betale en rhinsk
Gylden.
Den yngste V ikar var Mundskænk og Skaffer ved Kapitlets Møder. Ligesom
i Lavene skulde Stridigheder imellem Vikarerne i første Instans afgøres indenfor
deres eget Kapitel.38)
Dersom m an kan slutte fra en samtidig med Statuterne paabegyndt For
tegnelse over Vikarerne, har der i de første Aar, bortset fra de afdøde, været
12 evige V ikarer.39)
5.
Ja n u a r 1468 lod Biskop
Oluf Mortenssøn
Statuterne ændre for at bringe
dem i nøjere Overensstemmelse med Reglerne for de evige Vikarer ved Roskilde
Domkirke.
De nye S tatuter strammer Bøderne for Forseelser ved Gudstjenesten, og
35) K.D . IV Nr.
17
.
3G) K.D . I Nr.
130
.
37) K.D . IV Nr.
53
. K.D . II Nr.
75
. K.D . III Nr.
27
. K.D . IV Nr.
57
.
123
.
38) K.D . IV Nr.
53
.
39) K.D . IV Nr.
54
.