KøbenhavnsHistorieOgTopografi

V o r F r u e K i r k e s B y g g e f o n d e l l e r F a b r i c a

4 9

den Forpligtelse hvert Aar at opfede to Svin for Borgen og at gøre Hovarbejde

paa denne.45)

B landt Kirkens Velgørere i dens første T id er ogsaa Præsten Hr.

Eskil

selv,

som i

Absalons

Testamente var bleven med hans

skindforede Kappe,

cappa

forata, og som synes at være død som Kannik i Lund. H an gav ved sin Død

til sin Aartide, der blev afholdt 18. Juni, til Kirken 2 Bol Jord i

Tummæthorp,

Tømme rup

i T aarnby Sogn.46)

Om Gaver af Jordegods fra

Bispestolens

Side foreligger der intet Dokument

bevaret, men n aar m an betragter Ejendomsforholdene i Jordebogen af 1377,

virker det paafaldende at se, at Vor Frue Kirke endnu paa dette sene Tids

punkt ejer den overvejende Del af Grundene paa begge Sider af

Nørregade

fra Vor Frue Kirkegaard mod Øst og St. Pederstræde mod Vest og lige til

Nørre Port, altsaa langs den ældgamle Hovedlandevej, og at det samme er

Tilfæ ldet pa a Nordsiden af

Vestergade

fra

Larsbjørnsstræde

til

Vester Port,

altsaa paa den Jord, hvor m an tør formode, at

Kongsgaarden Havn

og dens

T o f tejord

ha r ligget. Det synes rimeligt, om disse Arealer netop maa være

bleven overladt Kirken paa et tidligt Tidspunkt, medens Jorden endnu var

ubebygget og i Byens Herres, Roskildebiskoppens, Eje. Det har da været en Gave

til Kirkens Opførelse og Vedligeholdelse, altsaa til dens Fabrica, enten fra

Absalon

eller fra

Peder Sunessøn.

Alt Kirkens Gods, og ikke mindst Landgodset, var underkastet hyppige Mage

skifter, dels mellem de gejstlige Institutioner indbyrdes, dels mellem Kirken og

Kongen, Adelsmænd eller andre, og der er ikke bevaret Adkomst eller Mage

skiftebreve i tilstrækkeligt Antal til, at

Landgodsets

Ejendomshistorie kan ud

redes. For

Købstadgodsets

Vedkommende var Mageskifter mindre almindelige,

og navnlig Lejebrevene for dette Gods er tilstede i saa stort Tal, at man her

kan følge de store Linier i Udviklingen. Men paa den anden Side maa det

siges, at hvor om fattende Købstadgodset end var, udgjorde det dog kun den

m indre Del af Kirkens Formue og Indtægt.

I det første Aarhundrede blev de fleste Godsgaver skænkede til Kirkens

Byggefond, og dettes Administratorer, Kirkeværgerne, tutores eller procuratores,

modtog og forvaltede Godset i Overensstemmelse med Gavebrevets Vilkaar.

Det modtagne Gods blev bortlejet,

Landgodset

for en

aarlig Landgilde

afgift

i Naturalier og

Køb stadgodset

for en

aarlig Pengeafgift,

som sædvanlig

betaltes med Halvdelen til Paaske og Halvdelen til Mikkelsdag, og som kaldtes

Landgilde, Husleje

eller

Jordskyld.

45) E. Nystrøm. Lyngby Sogn p.

155

ffg.

4G) K.D . II Nr.

. Juni. L. Weibull. Necrol. Lund. p.

117

K ø b en h avn s H istorie

B d . II