10 / 249
D en nye Ladegaards Jorder kom til at om fatte saavel Nyby Ladegaards som hele
Solbjerg Bys Marker. H ertil b lev yderligere lagt dels St. Jørgens Mark, som Kongen
køb te 1621 sammen m ed en D e l af Hovedstadens Overdrev og den saakaldte Kalve
have, hvoraf e t Omraade a llerede var overdraget Kongen sammen med Søerne i 1619 ,
dels 1623 B ispeengen , oprindelig e t T illiggende til den gamle Hovedgaard i U tterslev ,
som andet Bispegods konfiskeret ved Reformationen og siden henlagt til Superinten
d en tem bede t i Rosk ilde.
Christian IV havde som T illiggende til den nye Ladegaard herved samlet netop det
Omraade, der i vore Dage bortset fra enke lte Smaaændringer udgør Frederiksberg
Bygrund. Hvad Solbjerg By angaarvar dens H istorie endt, dens Bønder hk anvist Fæste
jord andetsteds i Københavns Omegn .
Uden for selve det nye Anlæg var der paa Ladegaardsmarken efter Byens N edr iv
ning næppe anden Bebyggelse end nog le faa Vogterhuse. 1620 bestem te Kongen nem
lig , at der skulde opføres tre Vangehuse, form en tlig de senere kendte Lokaliteter
inden for Frederiksbergs Grænser, nem lig Kalthus, det senere Grøndal, Rødehus og
Bakkehus, hvoraf det sidste i Tidens Løb skulde opnaa saa stor en Navnkundighed.
_ Ladegaardens D rift viste sig desværre hurtigt at være u tilfredsstillende. 1643- blev
Jorderne bortforpagtede, m en da Forpagteren endnu i 163-1 ikke kunde klare sine
Forpagtningsafgifter og Leveringer til S lo tte t, beslu ttede Frederik III sig til at skabe
en Ho llænderby paa Ladegaardsmarkens Jorder i Lighed m ed den Ho llænderby , som
Christian II m ed saa udmærket e t Resultat havde grundlagt paa Amager.
D en
1 .
Maj
1 63 - 1
ophørte derfor det gamle Forpagtningsforhold, og den
2.
Juni
forelaa en fuldt færdig Ordning m ed 20 hollandske Bønder fra Gammel Amager. Her^
m ed begynder Frederiksberg Bys H istorie.
N y
H o l l æ n d e r b y
1 6 3 - 1 - 1 7 0 0 .
Ved det kongelige Brev af
2.
Juni
1 63 - 1
overtog de
tyve hollandske Amagerbønder, for en aarlig Afgift af
7 0 0
Rdr., Ladegaardsmarken
- ene m ed Undtagelse af Søer og Damme, som Kongen forbeho ld t sig - »til ev inde
lig Ejendom« for dem og deres Efterkommere, dog m ed Forpligtelser, der delvis
stilled e de nye Ejere som den tid ligere Forpagter, der im id ler tid havde haft H overi
bønder til at drive Avlen , hvorfor ogsaa Afgifterne blev noget m indre end forhen.
D e t nye Amager, der var traadt i Stedet for den kgl. Ladegaard, hk de samme Funk
tioner , først og fremm est at være Leverandør til Ho fho ldn ingen og Københavns
S lo t, hvorfor der ogsaa i Brevet b lev fastsat nærmere Priser for Kalve, Lam, Smør,
Sødmælk og Surmælk. Ny Amagerne hk im id lertid samtidig m ege t betydningsfulde
R ettigheder. Saavel Frederik III som senere Christian V synes at have om fattet disse
H o llændere m ed m egen Velv ilje. Ikke alene skulde de nyde samme Privilegier som
deres Forfædre i Hollænderbyen paa Gammel Amager og være fri for kgl. Afgifter
ud over de
7 0 0
Rdr. D e skulde end ikke yde Tiende til Bisp, Præst eller D egn , og de
var fri for alt Hoveri og Rejser, undtagen naar det kongelige »Fadebur hy ttes« o: naar
Kongen forlagde sin Residens fra Sted til andet. Bønderne maatte selv bestemm e Ste
det, hvor de tyve Gaarde skulde bygges, og til Opførelsen af en Kirke v ilde Kongen