16 / 249
vilde ernære sig ved Havedyrkning, skulde de faa Jord til en Have og fælles G iæ sn ing
til e t Par Køer. Skønt de »arme afbrændte og af Sorg og Bedrøvelse halv døde fattige
Mennesker« endnu engang bad om at beho lde Jorderne, blev der ikke taget Hensyn
til deres Bøn.
N og le Maaneder senere blev Jorderne udlagt til Græsmarker for de kongelige
Stalde og M ilitæretaten . Bønderne fik dog, om de v ilde, Lov til at beholde en Have
plads paa 12 .000 Kvadratalen, for saa vidt Besidderen havde været Bruger af en hel
Gaardslod. Besiddere af delte Gaarde fik forholdsvis herefter.
D e t var dog ikke alle Bønderne, der gik m ed til denne Ordning, næsten Halvdelen
tog bort og fik Fæste andre Steder. D e , der b lev tilbage og dyrkede deres Haver, fik
efter nogen Forhandling fuld Ejendomsret over Grundene, hvorved disse steg be tyde
ligt i Værdi.
D e t havde saaledes været lige saa umuligt for Ny Ho llænderne at dyrke Ladegaar-
dens Marker, som det tid ligere havde været for Kronen selv eller dens Forpagtere.
Ny Hollænderbyens Saga var dermed ude. D e t Særpræg, Hollænderbyen havde haft,
kunde den nye Husmandsby ikke bevare, nu da den lovmæssigt var tilgængelig for alle.
Byens Brand og Ud lægningen at Byens Jorder til Græsmarker m ed førte, at Kron
prinsen lod Ingeniørkaptajn Hans Heinrich Scheel, der allerede i det tid lige Foraar
1697 var gaaet i Gang med en større Udv idelse af Haveanlægget ved Prinsens Gaard,
udarbejde en ny Haveplan i Forbindelse m ed en ny Byplan for den uanseelige Bondebys
Genopbygning. Byen skulde herefter frem træde m ed en Række ensartede trefløjede
Gaarde Vest for den brede Hovedgade, der da benævntes »Kongevejen til Falkonér-
gaarden«. H elt blev Planen ikke gennem ført, »den gamle Gade«, Bredegade, som var
foreslaaet nedlagt, blev bevaret, og en ny Gade, »den smalle Gade« blev anlagt. Den
nye Kongeallé - nuværende Frederiksberg A llé - blev gennem ført 1701 og kort efter
spærret m ed Jernporte.
Medens man var i Gang m ed Udvidelsen af Haveanlægget Vest for Prinsens Gaard,
blev der i Foraaret
1 6 9 8
taget Bestemm else om at opføre det nye Lystslot paa Bakkens
Top . Da Kronprinsen ikke økonom isk kunde magte denne Opgave, maatte Kongen
træde til, og den
25.
Marts
1 6 9 9
blev der bev ilget Kronprinsen
1 4 . 0 0 0
Rigsdaler af
den partikulære Kasse »zu dem Bau des Hauses Friedrichsberg«. D e t er første Gang,
at dette Navn forekomm er, og der er næppe Tvivl om , at det er Kongen, der hai op
kaldt det nye Slot efter sin Søn og Tronarving. Fem Maaneder senere døde Kongen,
men da var Forberedelserne til Opførelsen af det første Frederiksberg Slot allerede i
fuld Gang. Den første Sten blev dog ikke lagt før tid ligt i Foraaret
1 7 0 0 .
F
r e d e r i k s b e r g
1 7 0 0 - 1 7 7 ^ . Medens nogle af de S lo tte, hvis T ilb livelse skyldes
danske Kongers Byggelyst, Pragtglæde og Skønhedssans, er b levet et Rov for Luerne,
som Christiansborg og Lrederiksborg, og et enkelt, Hørsholm Slot, skaanselsløst
er b levet jævnet m ed Jorden, har en lykkelig Skæbne bevaret Lrederiksberg Slot
urørt gennem Tiderne. Paa dette skønne og i sjælden Grad harmoniske Slot, paa een
Gang fornem t og yndefuldt, har fem Konger af den oldenborgske Herskerslægt efter
*
5