14 / 249
K o n g F r e d e r i k
IV
som K r o n
p r i n s .
Maleri
1 693
af
Hyacinthe
Rigaud.
Kronprinsen var kun
9
Aar gam
mel, da han i
1 680
overtog den
Lystgaard, som hans Farmoder
havde indrettet for hans Fastre, og
som nu blev døbt om fra Prinses
sernes Gaard til Prinsens Gaard.
I halvtredsindstyve Aar var Frede
rik IV derefter knyttet til Stedet,
først som Kronprins, siden som
Konge, og det blev i den Periode
fra et ret tarveligt Landsted til et
virkeligt Kongeslot med det til
liggende storslaaede Parkanlæg, et
dansk Versailles.
Paa sin Udenlandsrejse havde
den unge Kronprins ogsaa gjort sig
bekendt med dette Datidens store
Forbillede, Solkongens Slot uden
for Paris.
Modtagelsen af de fremmede fyrstelige Personer paa Gaarden og Kronprins Frede
riks pragtfulde Fester m ed Dystridning og anden ridderlig Idræt, vakte m egen Op
mærksomhed og trak Hovedstadens Folk til.
I Bircherods Dagbog anføres saaledes den 27. April 1693- bl. a. »Blev ho ld t en
kostbar Carroussel ved Prindsens Gaard paa ny Amager, hvilken hans Kongl. H.
Prinds Frederik, saavelsom ogsaa hans Hr. Broder, Prinds Christian, bekostede og
anrettede, Kongen og Dronningen (paa denne hendes Majestæts Fødselsdag) til Ære
og Plaisir. Kronprindsen anførte et Parti R iddere, alle k lædte i røde, med Sølv cha-
m ererede K iortler og hvide plumager paa Hattene. Prinds Christian anførte det andet
Parti, som vaar i hvide m ed Guld chamererede K iortler og røde plumager. D e ho ldt
deres Ringrenden og ridderlige ex erc itier m ed stor ziirlighed og uden den ringeste
d isordre.«
Skønt Bønderne havde mange økonom iske Fordele af, at Prinsens Gaard laa i deres
By, forslog dette ikke, og deres Pengevanskeligheder blev større og større. Bønderne
havde til at begynde m ed til alt for lave Priser bortlejet eller solgt D e le af den Jord,
som Kongen havde overdraget dem . D e tte forøgede dog kun deres Nød ; thi Lejerne
eller Køberne betalte ingen Andel i Afgifterne til Kongen. Til trods for at man viste
! 3