/
I n g e n i ø r o f f i c e r e n H a n s H e i n r i c h S c h e e l .
Maleri af ubekendt.
Det var som uddannet Ingeniør, og som saadan
med Forstand baade paa Fortifikationsvæsen og
Haveanlæg, at H. H. Scheel indskrev sit Navn i
Frederiksbergs Historie. Det var ganske vist den
kendte svenske Arkitekt Nikodemus Tessin den
Yngre, som udkastede Planerne til det nye franske
Haveanlæg ved Frederiksberg Slot, men det var
Scheel, der ikke blot omformede dem paa Papiret,
men ogsaa forte dem Ira dette ud i Virkeligheden
ved Hjælp af et større Opbud af Soldater fra Kron
prinsens eget Regiment.
Det var endelig ogsaa Scheel, som efter Hollæn
derbyens Brand i
1 69 7
udarbejdede et Projekt til
Byens Genopførelse og derved skabte Smallegade.
Overbærenhed og Gang paa Gang eftergav eller nedsatte A fgifterne, maatte Myndig
hederne skride ind i 1680erne, da næ sten Halvdelen af Ny Hollænderbyens Jord var
komm et paa fremm ede Hænder. 1689 b lev velhavende københavnske Bryggere, Ba
gere og Slagtere fradømt de Jorder, som de »af K ristenkærlighed« havde overtaget
for at hjælpe de forarmede H o llændere. D isse slap m ed en T ilrettev isn ing , da man
skønnede, at de havde handlet i god Tro.
Søndag den 13. Juni 1697 indtraf im id ler tid den U lykke, der skulde gøre en brat
Ende paa den vanskelige Situation. Københavns Brandmajor, Fontæne- og G ro tte
m ester samt Blikslaaer, Godfried Fuchs skriver i »U lyck e lige Hendelsers lyckelige
H indrelser« 1701 herom saaledes: »Paa Nye-Amager tæntis om Afftenen im e llem
Fem og Sex en stor Ild, som form edelst mangel paa Vand og Spøyter opbrændte og
i Aske lagde nesten den h ee le Bye; m en der mand fornarn at Hans Kongl. Majstets
Fystgaard, og stod i stor Fare, lod jeg efter det høye Herskabs naadigste Befaling
nog le Spøyter strax did udføre, hvor ved nest Guds naadige Bistand samme Gaard
b leff Conserveret, foruden e t par andre Gaarde som tillig e derved bleve redd ed e .«
Foruden nævnte Gaarde b lev ogsaa Kirken reddet.
»A tten fattige og bedrøvede Amager-Mænd« henvend te sig nu til Kongen og er
klærede, at de ingen andre Steder i Fandet kunde bjerge Føden , og at de m ed mange
Baand var kny ttet til Ny-Amager, hvorfor de bønfaldt om at beho lde de gam le R e ttig
heder, men kort efter b e stem te Kongen, der form en tlig nu havde udkastet andre
Planer for Fadegaardsmarkens Anvendelse, at da Bønderne ikke havde ho ld t sig Privi
leg ierne efterre tte lig , var tilbage m ed Afgiften og havde afstaaet Jord til fremm ede,
kunde de ikke længere beholde deres Jorder. Saafremt de ønskede at b live boende og
• 4