17 / 249
hinanden resideret, og i in te t andet Slot komm er man de lyse og m ørke M inder fra
deres Regeringstid og deres daglige in tim e Færden paa saa nært H o ld , som i disse
m ege t smukke Rum.
D e t æ ldste Frederiksberg Slot, der blev opført af Entreprenør Ernst Brandenburger
efter Kongens nærm ere D irek tiver, og som svarer til den m id terste D e l af den nuvæ
rende Hovedbygning, stod i det væ sen tlige færdig i Slutningen af 1703 . Frederiksberg
Slot kaldtes længe »das obere Haus« i Modsætning til Prinsens Gaard, »das untere Haus«.
Desværre findes der ingen Planer af d e tte det første Slot, m en man kan efter den
Kontrakt, der 1707 blev op re tte t ved S lo ttets Ombygn ing, da det ved Brugen hurtigt
havde vist sig at være for lille , ret nøje slu tte sig til dets Ud seende. S lo tte t har ved
begge Ender haft Udbygninger, der sprang frem baade paa N ord - og Sydsiden, samt
M idterisalither, der alle løb op i Frontoner saaledes, at Bygningen fik 6 »G ieb e l« .
S lottets Gemakker blev pragtfuldt udstyrede m ed Gy lden lædets Tapeter, G obeliner,
Silkemor og Fløjl og Damask i stærke Farver. Lofterne blev smykket m ed rigt Stuk
katurarbejde, hvor Felter o.
1
. var dekoreret m ed røde, gu le og graa Farver.
Den 2£. September 1704 tog Frederik IV den nye Residens i Brug. Samme Aar
rykker Frederiksberg Slot og Have for første Gang ind i dansk D ig tn ing , ide t Rektor
Mogens Wingaard udsender: »Amagers Fryde-Sang Og A llerunderdanigste Gratula
tion Til Den Stormægtigste Monarch Friderich Den F ierde, Da Hans Kongl. Majest.
A llerhoypriseligst ho ld t sin Fodsels-Dag paa Friderichsberg den 11. O ctobr . Aar
1704« . P oe ten beskriver bl. a. S lo tte t og Haven saaledes:
D e t er et Slot af Kongens Nafn,
Som Kongen har ladt bygge,
Og nep et Slot i Kiøbenhafn
Dets Lystighed kand rygge.
Høyt ligger det, huor mand i ring
Kand see saa v idt mand Øyer,
Huor alle T ingest rundt omkring
D in Siun og til sig bøyer . . .
Een smuck Lyst-Hafve du og seer,
Huor de smaa Fugle vr im le,
Huor de smaa D iur og andet meer
Sig udi Mulden trim le.
Hverken de tte D ig t eller det Aaret efter udgivne hø jstem te Poem om det k o ste
lige og kongelige Slot Friderichsberg af Bendix D iderich søn giver dog mange positive
Oplysninger om S lo tte t, og man har derfor kun Bygningsregnskabernes tørre Beskri
velser at ho lde sig til. Efter at Kongen i 1707 havde bestem t sig for en gennem gribende
Ombygning, blev denne de fø lgende Aar udført under Joh. Conr. Ernst’s Ledelse.
Herved fik S lottets Hovedbygning den Form , det nu har. Fra Havesiden faar man et
levende Indtryk af det andet Slots faste Blok i al dets fine Ynde. Czar Peter den Store
og Czarinden besøg te S lo tte t i August 1716 , medens Czaren m ed en Hærstyrke paa
3 0 . 0 0 0
Mand, der laa i Lejr paa Øster- og N ørre fæ lled , opho ld t sig i Hovedstaden fra
M idten af Juli til Slutningen af Ok tober. Taflet paa S lo tte t blev ho ld t oppe paa S lo ts
altanen under et stort Telt.
Et nyt Afsnit i S lottets H istorie begyndte med Dronn ing Louises Død i Marts 172 1
og Kongens V ielse faa Dage senere til Anna Sophie R even tlow . I April fejredes paa
1 6