13 / 249
Blandt de første var saaledes Christian IV ’s Datter m ed K irsten Munk, Elisabeth Augu
sta, yngre Søster til Leonora Christine, og Enke efter Eians Lindenov, en m eg e t mand
haftig og v id tlø ftig Dam e, der g jo rd e Gæld alle Steder, ogsaa i H o llænderbyen , skønt
Kongen gav hende rigelige Naalepenge. D e t var paa hendes Andragende i 1673 om
Forhøjelse af Aarspengene til 3 100 Rdr., at Christian V egenhænd igt reso lverede : »D e t
er for m ege t; seer til, I persuaderer H inde til at vere lit m eere resonabel; ind til 2000
Rdr. udi alt Aarlig vil Jeg unde H inde; veed I kun, hvor I kan fly H inde dem , saa man
icke altid schall vere plaget af H inde« . Endvidere ejede Admiral N ie ls Juel »Kalthuset«.
Hans Broder, Baron Jens Juel køb te en Gaard og en Halvgaard og Juristen Caspar
Bartolin en Helgaard i selve H o llænderbyen , hvor ogsaa Gehejmeraad M ichael W ib e ,
Frederik IV ’s Opdrager bosatte sig.
D e unge Prinsesser, der
1 6 6 2
var i en A lder fra
8 - 1 7
Aar, fik dog kun faa Aar
G læde af Lystgaarden; thi de b lev a llerede tid lig t bo r tg iftede . Efter at den yngste,
Prinsesse U lrikke Eleonora, 13- Aar gammel i 167^ var b lev e t tro lov e t m ed Svenske
kongen Karl XI, havde man ikke m ere særlig Brug for Gaarden. T id efter anden var
den b levet b eny tte t af Hoffets Gæster eller de høje Herskaber som en H v ilestation
før Indtoget i Hovedstaden; en Overgang b lev Gaardenforpagtet ud som »Lystherberg«.
H erude tog saaledes Aaret efter Griffenfelds Fald
1 6 7 6
hans foretrukne Elskerinde
Magdalene Sibylle Gersdorff Opho ld . Da Lystherberget atter b lev nedlagt faa Aar efter,
og »be tte M alene« havde fundet m ege t Behag i Om g ivelserne, flyttede hun lid t læ n
gere ned i A llégade i Huset hos den » lystige N e lle « , der stod i høj Gunst hos Christian
V. Da Prinsesse U lrikke Eleonora
1 6 8 0
b lev g ift, b lev Gaarden overdraget Prinsesser
nes niaarige N evø , Kronprins Frederik, den senere Frederik IV. Lystgaarden kaldtes
herefter Prinsens Gaard og b lev ind re tte t til en passende Bolig for den unge Kongesøn .
D en ene Halvdel af den sydlige Fløj, hvor nu Haveselskabets Bygning ligger, blev
efterhaanden ombygget til e t m ege t om ta lt Fuglehus. 1689 b lev der ind re tte t en
Fasanhave m ed dertil kny ttet Gaard. Fra Højen i Fasanhaven kunde man omkring
Aar 1690 tæ lle 23- Landsbykirker, hv ilk et v iser, hvor jævn Egnen var m od N ord ,
V est og Sydvest. D er b lev endvidere opført e t lille Menageri, der langt ned i det
attende Aarhundrede b lev opre tho ld t som et fast T ilbehør i Frederiksberg Have.
Prinsens Gaard paa Prinsens Amager, som Byen nu undertiden benæ vn tes, maatte
im id lertid hyppigt istandsæ ttes, og da Kronprinsen i 169£ ægtede den m eck lenborgske
Prinsesse Louise, b lev der foretaget større Forandringer. Lystgaarden var og b lev dog
for beskeden som Bolig for det unge Kronprinspar. Kronprinsen omgikkes derfor
stadig m ed Planer om at bygge et Slot paa Bakkens Top m ed dertil hørende Haveanlæg
efter de pragtfulde Forb illeder, han havde set i Ud landet. Udv ik lingen i H o llænd er
byen skulde fremskynde Ud førelsen af disse Planer.
Opførelsen af Prinsessernes Gaard havde m ed ført, at N y Ho llænderby havde faaet
en særlig Tiltrækning. Ikke alene havde de kongelige Herskaber m egen Moro af H o l
lændernes ejendomm elige Skikke ved Fastelavn m ed R ingridning og Tøndeslagning
paa Rendebanen, Runddelen , m en det hænd te, at de kongelige selv iførte sig Amager
dragter og kørte ud til Gaarden i Bøndervogne til Tonerne af V io liner og Sækkepiber.
I 2