149 / 425
142
P a a Fæ lled en .
1)1
<N\I
in
/
f t / /
h :
H \
<T
.-4
u / Z l
Og dersom Du morer Dig daa’li
Hos Alt, hvad der duer i Nord,
Og hvis man Dig gjorde til Aal i
Den Kreds, som gav Sølvtøj i Fjor,
Og dersom Du haabløst har trællet
I Venstre som Evropæer,
Gak ud da paa Nørrefælled,
Og se, om Du morer Dig der.
Den bruges som Sommerbolig
For brændevinsbrændernes »Kvaj«,
Men er dog en Art af Tivoli
Hvert Aar paa den første Maj.
.Arbejderbataillonen
Her stiller med Vogne til Børn,
sPaa Porten dog »Revolutionen«
Er sat af Entreprenør’n.
Vel har man inte paa Pladsen
Den rigtige Dampkarussel,
Men rundt i Ho’edet paa Massen
Det løber alligevel.
Som Pjerrot bag Paafuglens Hale
Lovpriser en Mand i sit Fag-
Den otte Timers normale
Arbejdsnedlæggelsesdag.
Man ofrer Virak og Ambra
Til selvsamme fixe Ide,
Men ude paa Ny Alhambra
Samles de rødeste.
Dagsordnen fra Rømersgade
Fra Tungen glider saa nemt;
Dens sidste nye — Tirade
Havde jeg nær forglemt.
Man vedtager uden Protester
Det »skæbnesvangre« Dekret,
Mens rundt af et fuldt Orkester
Der blæses paa Glastrompet.
tTil sidst, naar fra Talernes Række
Slets inte her vanker mer,
Saa gaar man hjem for at lægge
Sig selv og Arbedet ner.
E v r o p æ is k R u n d s jo v .
A p ril 1892.
Hvad der i denne Maaned først og fremmest lagde
Beslag paa den almindelige Opmærksomhed og vakte en
overordentlig Opsigt, var det paafaldende Fænomen, at
d en ty s k e K e js e r i hele Maaneden ikke har holdt
nogen ny opsigtvækkende Tale. Grunden til denne
ubegribelige Optræden hos den unge Monark angaves
at være, at saasom Tale kun er Sølv, men Tavshed
Guld, saa mentes Tavsheden at kunne tilvejebringe saa
meget Guld, som Kejseren behøver til at realisere sin
nyeste Samfundsreform, der bestaar i, at han selv til
Gjengjæld for, at Berlinerne undertiden tager sig den
Frihed at rive ned paa ham, vil tage sig den Schloss-
freiheit at rive ned paa B e rlin for at skalle sig bedre
Udsigler i Fremtiden.
Efterretningen om dette samfundsnedbrydende Fore
tagende frembragte en større Arbejdsstandsing iK jø b e n -
h a v n . hvor ikke blot Kuskene nedlagde deres Piske og
slog til Skaglerne for deres Strikepenge, men ogsaa
Murerne maatte nedlægge deres Arbejde ligesaa ufri
villig som adskillige forhenværende Folkethingsmænd
senere hen paa Maaneden.
Heldigvis opdagedes det, at Vanskeligheden ved at
komme godt op at kjøre, ikke var saa stor endda, idet
endog H ørup, H e rm a n B ing og H e n n in g J e n s e n
viste sig at være Mænd for at kunne vælte med Glans,
saa den sidstnævntes Spaadom gik i Opfyldelse, at han
ligesom Ridder Bugge en Gang vilde ligge slagen paa
Torvet i Middelfart.
Den Strenghed, vore Folkedommere saaledes ud
viste mod F o rsv a rs-N ih iliste rn e , frembragte naturligvis
en uhyre Forbitrelse hos alle renlivede, evropæiske
A n a r k is te r , der gav sig til i den Anledning at traktere
deres Dommere med D y n am it. Endogsaa diverse Raad-
huse blev sprængt i Luften eller tændte i Brand, og
det skyldtes kun vor Magistats sædvanlige Energi, at
vort nye Raadhus ikke led samme Skæbne. Det var
nemlig i god Tid bleven anbragt i et Udvalg, og da
selvfølgelig ingen Mennesker vidste, hvor det var blevet
af, undgik det saaledes Ødelæggelsens Vederstyggelighed.
Heldigvis bevarede Redaktøren af
„Børstidende
“,
Hr. E r n s t B ra n d e s sin Koldblodighed og trøstede de
opskræmte Børsmatadorer med, at det hele kun var
evige Løjer, eller som
„Politiken“
i sin Tid bemærkede,
»en grovkornet Spøg.«
Ikke des mindre vedblev Stemningen at være yderst
ophidset, saa at hverken de Streikende her i Byen eller
de Herrer B jø rn so n og J o n a s Lie, der for en Ordens
Skyld ogsaa var røgne i Haarene paa hinanden, vilde
høre Tale om nogen Voldgift, og da tillige fhv. Folke-
thingsmand Overretssagfører Em il S c h jø ttz gjorde et
ikke ganske vellykket Forsøg paa ^.t vise Aktionærerne
i B ispeb jerg-B ryggeri, hvor David kjøbte Øllet, blev
Stillingen ligefrem uhyggelig.
Til al Lykke reddede Gehejmeraad T ie t g en atter
Sitautionen vedat meddele Aktionærerne i F a x e Kalkbrud
det glædige Budskab, at Skjærveproduktionen havde ydet
en saa rigelig Skjærv til Forretningen, at man i Aar
kunde faa næsten 1'/* Procent af sine Penge, og ovenpaa
dette uventede Held kunde selvfølgelig Storkapitalen med
al mulig Sindsro se Fremtiden i Møde.