154 / 425
147
være en Statsrevisor, der løber over et hemmeligt
Fond; og det begynder den lille ogsaa med. Se, hvor
han kryber op ad Stilken dernede „ved Stranden“ for
at forsluge sig i „Dagens Nyheder“. Je g faar Ondt i
Hovedet, naar jeg ser efter ham.
— Bare vi kunde faa en Kone til ham, . . . en af
vores egne! sagde Mo’er
Benlheim.
— Smaa Sorte er der nok af, sagde Onkel
Eedvard.
Men de er ikke rigtig kauschere. De lever af „Hvide
Blomster“ og „Smaa Billetter“, — det er det rene
Overoderi. Men lad os spørge de røde Myrer, for det
er af sine Yenner, man skal ha’e det!
— Ja , vi har en Normal-Arbejdskone, sagdeMyrerne.
Hun boer i Rømersgade. Man maa
skrue
sig ind til
hende, lige til man løber paa „Grund“. Og saa er
man den!
— Nej, Tak! sagde Mo’er
Benlheim]
liden Myretue
kunde ikke en Gang hindre, at jeg blev væltet iK jøge!
Men jeg veed en Myg, der er vant til at flyve i Lyset.
Han boer i Apotheket her lige overfor, hvor han sidder
og stikker „
Sporlsmænd
“. Ham vil jeg spørge.
—- Her henne paa Torvet sidder en gammel, ensom
Sneglefrue, sagde Myggen; hun er Kammerfrue og
har tjent Midas-Guld. Hende kan I bruge.
— Ih, det er jo min Veninde fra Theaterkommis-
sionen! udbrød Onkel
Eedvard.
Lad hende bare komme.
Saa blev der signaliseret i en
Bloch-
Post efter
Kammerfruen. . Det varede næsten en hel Sæson,
inden hun kom; men saa kunde man da se, at hun
var af Arten.
Og saa blev der holdt Bryllup i den kjære Familie.
Det gik just ikke stille af, for det ligger ikke for
Skræppebladets Stemme. Baade Sneglefa’er og Snegle-
mo’er og Onkel
Eedvard
holdt Taler, saa Skræppe
bladet var lige ved at revne af Fornøjelse. Og de
lovede Kammerfiuen, at de skulde skræppe hendes
Berømmelse ud over hele Integade, naar hun bare
ikke lod nogen af sin Husstand spille med ved en
Journalistforestilling, — for saa spyttede de! Men,
vilde hun sørge for, at
„den kjære Familie
“ formerede
sig med rigtig mange af samme Slags, skulde hun
komme paa Kritikens Guldvægt, — og det skulde blive
en fin Guldvægt, for de vilde selv lave den.
Efter at den Tale var holdt, krøb den rigtige,
gamle Snegl igjen ind under Skræppebladet, og der
sidder den endnu. Men de Nygifte flyttede over i
Kammerfruens fine Hus paa Kongens Nytorv, hvor
den kjære Familie tjente mange, mange Penge. Kri-
tiken nænnede ikke at lægge den paa Guldvægt; der
for troede de, at den eneste, ægte Sneglepoesi kunde
gaa i mange Aar endnu, og at hele Resten laa be
gravet i Dagmartheatret. Og da Ingen gad sige dem
imod, saa var det jo sandt. Og Onkel
Eedvard
øste
Masser af Vand over Skræppebladet for at gjøre
Trommemusik for deres Skyld, og hele Familien, lige
fra Integade til det Kongelige var saa lykkelig!
Og det var ingen
stjaalen Lykke,
kan I tro! — for
Familien var saa kjær.
An tidosis.
S o m en Slags M odsætning til » G u ld k u r e n *
paa
tænker flere ansete amerikanske M irakeldoktores at foretage
Indsprøjtning af Spiritus paa forskjellige Børsmatadorer for
paa denne Maade at kurere dem for deres Guldtørst.
„Im wunde rschön en — ”
*Im w unherschönen M onat Maj,
W o alle Blumen sprieszen«,
A lt i Naturen glæder sig,
Som skrevet staar i V isen.
Da springer Skoven ud saa grøn
Med mørkeblaa V ioler
O g springer ud det smukke Kjøn_
I lyse Sommerkjoler.
Theatrene, der lukker snart
Og Sommerferien priser,
I Maj vil skyde dobbelt Fart
M ed al Slags Beneficer.
N aar da Saisonen er forbi,
A cteurerne »studere«*)
M ed m egen Flid Dramaturgi
Og K unst og Sprog med mere.
I Massevis de rejser bort
Som Stats-Stiptndiater,
Og Publikum af prima Sort
Sig venter R esultater.
T hi viden vil det spørges om,
Hvad Danmarks K unst dog ejer
l slige Koryfæer som
Fru S e c h e r og Hr. M e y e r !
»Im wunderschönen Monat Maj«
Guldbryllup vil vi fejre.
»Dekoratøren« ruster sig
- Og venter stolte Sejre.
./ Elektrisk L ys vil staa parat
| Og Stearin i Fakler —
} j
Jo, vi skal se, vor Magistrat
i/l V il gjøre os Mirakler.
»Im wunderschönen Monat Maj«
Saa er her godt at være —
Rhabarbergrød og Lammesteg
Og ny Spinat, min K jæ re!
M ens vore Sangerinder gaar
T il Bad og varme K ilder,
H øjt op i Luften Lærken slaar
D e foraarsfriske Triller.
M ens V irtuos-K ohorten gik
Med C o q u e lin og F r u H a r t m a n n,
I T ivoli hos W iw el fik
En liflig
å la carte
man,
Og snart vil S c h u m a n n s H op og H e j
N o k bringe Fart i V isen:
»Im wunderschönen M onat Maj,
¡W o alle Blumen sprieszen.«
*) »Wenn die Schauspieler um Stadium ist es
mir als wenn die Freimaurern um Arbeit
sprechen.»
Goethe.
/ /-
/ f \
rfC-
'•H
l
.