157 / 425
150
E n U d v e x lin g .
M
k
' k
D et kan, des værre, inte la’e sig skjule
Selv for berejste Folk, der duer i Nord,
At der er mange slemme Spøgefugle
Paa begge Sider af vor runde Jord.
To af den nye Verdens Tyveknægte
Var komne her til Byen for at »f
Men. inden deres Kurs igjen de sejlede,
Af Politiet blev de begge neglede.
I den Anledning, siges der, forlanger
En Hoben vrede, danske Bondemænd
Udvexling af de to notable Fanger
For mulig at faa D ø iin e rg a a rd igjen;
Hvis han i deres Midte kom til Stede,
Stor vilde blive Gjensynets Glæde,
Skjønt H ø ru p siger: Hvad kan det nytte
At bytte, naar man inte faar hans Bytte?
MenD ø n n e r g aa rd vil hist i B a r nu m s Rige
Udbryde ved at høre Planen: Føj!
Hvis det skal være Spøg, maa jeg sige,
Det er en lovlig »grovkornet Spøg«!
Det mangled’ barestens, at den, som lander
Her under Vestens frie Stjernebanner
Og skriver hjem, at han er heldig sluppet,
Alligevel kan blive heldig snubbet!
—Værst er det dog for Parret her, som venter
Histovre nogle Alen Hampesnor;
Som »
Politilcens
« Thronprætendenter
De maatte heller blevet her i Nord;
Naar den Slags Folk hos os i Brummen kommer,
De faar det, som i Æg et Par Blommer,
Og ugenert de gavner og forædler
Opholdet med den Spøg at »skrive Sedler«.
A f K lubb en s P ap ire r.
Klubben »De b e sta n d ig
B o rg e rlig e « havde forleden
igjen en fornøjelig og livlig
Sammenkomst. Medlemmerne blev
strax satte i den rette Stem
ning ved en Meddelelse frå
Formanden, gaaende ud paa, at
man til Medlemmernes
For
nøjelse havde udlejet en dis
ponibel Plads til en Mand
med mekaniske Nikkedukker.
(Tilslutning). I Forvejen havde man, som bekjendt, en
udmærket Karussel, hvor Bestyrelsen kunde kjøre Medlem
merne i Ring, et Abetheater, der bød paa adskillige mor
somme dresserede Abekatte og Æsler. (Stor Tilslutning).
Men nu kom man til, hvad man ikke havde — (Spæn
ding; forskellige Spørgsmaal krydser hinanden. Er det til
strækkelige Politibetjente ? Ordentlig Belysning? Beværtere,
der ikke var idømte Bøder? Sporvej til Vestre Kirkegaard?).
B o rgm e ste re n : Alt det havde man ganske vist
heller ikke, men det var ikke det, der nu laa for. De
Sager, der nu skulde behandles, det var, om han saa maatte
sige, Grøntsagerne. Kunde det ikke more Medlemmerne at
snakke lidt om dem; man havde ganske vist gjort det
oftere før og, saa vidt han erindrede, havde man et Par
Gange vedtaget at virke for en Forandring af de nuværende
Forhold paa Grønttorvet, men derfor kunde man jo gjerne
behandle dem igjen; blot vilde han paa Forhaand sige, at
der ikke var Raad til at foretage nogetsomhelst; men des
friere kunde man jo udtale sig. Han selv vilde f. Ex. sige,
at han helst vilde have bygget en Torvehal i moderne
gothisk Empire-Renaissancestil, opført af røde Mursten og
Granit, selvfølgelig med en stor gul Skorsten ved Siden for
rigtig at fremhæve de monumentale Finesser; saa kunde
man ophæve det Grønttorv, som endnu var paa Højbro
plads; denne Plads vilde han ønske, man kunde omdanne
til en Sø med et smukt lille Vandhus i Midten. Midlerne
hertil kunde man vel skaffe til Veje ved et Lotteri; hvad
mente Medlemmerne om at søge en Sammensmeltning med
Idiotlotteriet? Han skulde iøvrigt ikke her komme ind paa
Forskjønnelsessagen; den skulde komme for en anden Gang.
A sse sso re n maatte bestemt hævde, at det ikke
længere gik an at ligge ledig paa Torvet; der var ligefrem
ikke Plads derude længere. Han vilde ønske, at alle Med
lemmerne vilde følge ham derud og overbevise sig om, at
Torvet ikke kunde rumme alle de Kaalhoveder, som kom. Og
hvordan gik det ikke, naar det regnede; Taleren gyste
endnu ved Tanken om de Rødder, han havde set derude, i
en Tilstand af Fugtighed, som trodsede al Beskrivelse. Nu
kom snart Jordbærtiden (Hør, Bravo) — ja det kunde
sandelig ikke nytte, at Medlemmerne glædede sig,- for de
fik skam ingen. Man fik ikke sine Tjenestepiger til at mase
sig ind i saadan en Trængsel, som der var. De, der sælger
Roser, staar og træder hinanden over Tornene; det gaar
dog paa ingen Maade an. Om man vedtog at opfordre Be
styrelsen til at overveje, om den vilde tænke paa at for
handle om at foreslaa at vedtage at vælge et Udvalg til at
tage en mindre Udvidelse af Torvet under Overvejelse.
B o rgm esteren kunde ikke tro, at Forholdene var saa
fortvivlede, som af den ærede Taler skildret, han havde for
mentlig sin Visdom fra Bladene, men Bladene skulde man
ikke gaa efter. Hvis der imidlertid var Stemning derfor,
saa vilde han foreslaa at vende tilbage til en tidligere Ord
ning nemlig saaledes, at Handelen fordeltes over flere Torve’,
denne Fremgangsmaade havde været særdeles tilfredsstillende
paa Kristian den
4
des Tid. Og svarede den ikke til For
ventningen, kunde man jo undersøge, om der ikke skulde
være en endnu ældre Ordning, man kunde gaa efter.
O ld e rm a n d e n vilde spørge, om det ikke vilde være
muligt at skaffe Plads paa den Maade, at man viste en hel
Del bort fra Torvet, nemlig alle dem, der var for dyre.
Medlemmerne kunde skiftes til at gaa paa Torvet og høre
paa Priserne. Man kunde jo forklæde sig som tarvelige
Folk og blande sig mellem Mængden.
A ssesso ren replicerede til Borgmesteren. Han gad
nok vide, om der var nogen anden Maade end netop ved at
se Bladene, hvorved man kunde slutte sig til, hvordan Salat
og Spinat var. Han fandt for Resten, at der nu var kogt
tilstrækkelig Suppe å la jardiniére paa de Grøntsager; blot
vilde han til Oldermanden bemærke, at hans Forslag om
Forklædning næppe var praktisk. Flere af Medlemmerne
vilde vist være nok saa ukjendelige, naar de optraadte som
Gentlemen.
Formanden paatalte Udtrykket Gentlemen. Han fore
slog en afsluttende Afstemning.
Dette vedtoges. Afstemningen gav det Resultat, at
man besluttede at rejse en Æreport paa Højbroplads og
give
2
Tyskere Beværterborgerskab; det henstilledes til
Bestyrelsen at gjøre, hvad den fandt for godt, ganske som
den ellers plejede.