178 / 425
170
B e sø g e is e n s T id e r
Jet var i F em- o g - f i r s en Foraarsdag,
A t saadan noget som sex, syv Karether,
Fyldt med højsalig
C
h r e s t e n s
Foredrag
Om »Broderkrig« og andre Rariteter
Samt med en Tyl vt af Folkethings*Athleter,
For hvem det var en saare simpel Sag
A t vælte Thronen, naar de Kraft udfoldede,
I Luntetrav ind
paa
Am a l i e n b o r g jollede.
De brave Mænd var ikke mødt til Kur,
Nej, de var bare komne for at sige
Fra hver og en, som udi Norden duer,
Til » S k r i ve r en« i Danmarks Land og Rige,
At,
h v is h a n
ikke strax gav
E
s t r u p
Fur
Og lod de Herrer fluks hans Plads bestige,
Saa vilde uden længere Forsinkelse
Man tage fat paa Postelinets Klinkelse.
I alt Fald var omhyggelig det spredt
Ud mellem Publikum af Venstres Presse,
A t det var Meningen med den Adresse,
For hvis Skyld den Gang
H
ø g sb r o
selv blev set
Sin majestætiske Person at læsse
Hos
V
ig g o
B
e n t h e im
op i en Kareth,
Hvor begge fryded’ sig ved »Sammenho l de t « ,
Imens til Avdiens af Sted de jolled’.
Ja, det var den Gang! Men en syv Aars Tid
— Saa længe akkurat, som
J
a k o b
tjente
Hos
L
a b a n
,
inden Lykken blev saa blid,
A t den en
L
e a
ham paa Halsen sendte, —
E r gaaet hen, forinden
H
ø g sb r o
vendte
Paany sin P'od mod Kongeborgen hid;
Men denne Gang han foran Kongens Throne
Istemte dog en noget anden Tone.
Og der blev Glæde rundt i Danevang,
Da han og
B
l u h m e
ikke mer forsmaaede
Ved Kuren Hoffeis gode Levemaade,
Men sad ved Taflet mellem Folk af Rang.
Ja, selv
O
c t a v iu s
H
a n s e n
saa
i
Naade
Til Retten, som ved Hove fik sin Gang,
Hvor han har ganske sikkert tænkt blandt andet:
»De t e r d o g v æ r d at l eve h e r i La nd e t ! «
E v r o p æ is k H und sjo v .
M aj 1892.
Medens 1ste Maj saavel i Frankrig som i Belgien
fejredes med Dynamitsprængninger,og sidstnævnte Sted,
ligesom i H. C. Andersens „Elverhøj“ , Kirkerudeglas
hørte til Knaset, fornøjede de herværende røde Køer
sig som sædvanlig med et fredeligt Fælledtog, hvor
de tyggede Drøv paa Normalarbejdsdagen og oplyste,
at de strikende Kuske var under Pisken hos Arhejds-
giverne. Des værre ophørte Striken allerede’ et Par
Dage efter, og de stakkels firbenede Bæster, der havde
glædet sig over en længere Abnorm-Ferie, maatte nu
atter gaa i Normal-Seletøjet og trække Læsset uden
at have synderlig Fornøjelse af at slaa til Skaglerne.
Imidlertid indløb Efterretningen fra Kom om en
længere Ministerkrise, og da samtidighermed den d an sk e
Kigsdag indkaldtes til en extraordinær Samling, indsaa
man let, at der maatte være noget ualmindeligt paa
Færde, og, da man tillige fik at vide, at den t y s k e
Kejser havde drukket et Glas med en Gefreiter, der
havde skudt en Mand paa Gaden, følte man tydelig i
hele Integade, at det trak op til et større Forlig.
Til alt Held viste dette sig kun at være blind
Allarm, i det Folkethinget allerede efter fem Dages
Arbejde gik fra Samlingen i F r e d e r ic ia g a d e for
senere at deltage i en ny, aldeles extraordinær Samling
paa A m a lie n b o rg ved Guldbryllupsfesten, og hele
Folket gav sig nu i Arbejde med at udsmykke sine
Huse o. s. v. i Anledning af Højtidelighederne. End-
ogsaa
Morgenbladet
fik travlt med at udsmykke det
Faktum, at Folkethingets Formand, Hr. H øg sb ro , der
i sin Tid havde opfordret Fyenboerne til at lytte efter,
naar S to rm k lo k k e n ringede i Kjøbenhavn, nu havde
spidset sine Øren for at høre efter, naar M ad k lok k en
ringede paa Amalienborg.
Og, medens Illuminationen trods vor forsigtige
Magistrats Paabud om at omgaas varsomt og sparsomt
med L ys og Ud, var saa almindelig, at S tu d e n te r
sam fu n d e t i Badstuedetræde endelig saa sit Ideal
„ L y s o v e r L a n d e t“ realiseret og endogsaa nogle af
de sorte Smaa havde velvilligst besluttet at fungere
som Guldbryllopper, var der kun et Sted i Evropa,
hvor der var et sort Punkt i Horisonten. Det var paa
„
Folitikens
“ Kontor! hvor Personalet sad i det yderste
Mørke, og der var der Graad og Tænders Gnidsel.