174
D e t so rte H jø rn e .
Med Hjerter og Blus, med Blomster og Flag,
Med Vimpler og flyvende Banner
Vi fejret!’ den herlige Guldbryllupsdag;
Men H ø ru p sidder og bander.
Med Sang og Musik og klingende Spil,
Med Orgelklang og Koraler
Det liøje Brudepar jubled’ vi til.;
Men H ø ru p fnyser og galer.
Et Lyshav bølger i By og paa Land
Og viser, vor Kjærligheds Styrke
Er levende lys og flammende sand;
Men H ø ru p sidder i Mørke.
Han sidder paa Hjørnet, dyster i Sind,
Bag skumle Integad’s Mure
Og veed nok hverken ud eller ind,
Men monne fælt kukkelure.
M o re sc o s klare, elektriske Lys,
Det skjærer ham hæslig i Øjet
Og fylder ham med et unævneligt Gys —
Nej, H ø ru p er ikke fornøjet.
Og mørkest ser han i Festens Blus
De fordums Fæller sig slutte
Om Thronen — endogsaa Octavius!
E t tu , mi f ili B ru te !
De gaar til Souper paa Amalienborg,
Mens han maa suge paa Labben —
Han mindes med Harme, Had og med Sorg,
Da sidst han var der paa Trappen.
Han kjørte derud med Brask og Bram
Med B erg som sin Vaabenfælle
Og var baade grimmig, grum og gram —
E s tr u p s Liv det mon gjælde.
End sidder E s tr u p i Sadlen stram
Hel støt ved sin Konges Side,
Og H ø ru p s Fæller bukker for ham —
O, hvad dog en Sjæl monne lide!
Men »Hjørnet« er mørkt baade ud og ind,
Thi lukket er alle Porte,
Det føler nu H ø ru p , sort i Sind,
Samt alle de andre smaa Sorte!
F o r a a r e t k om m e r
K ro h n is k -p ric e lig -m im is k -p o litis k
S am m e n sm e lte r-P 'e stb allet.
Musiken endelig af Hr. T o ft (NB, ikke Lars).
For-Handling.
Scenen forestiller en vinterlig Egn paa Asfalten. Inte-
Kontoret ses henne paa Hjørnet, hvor det ser uhyrlig sort
ud for »Politiken«., En Snemand, der skal forestille den
gamle Hr. Vinter (NB. ikke G eert), sidder paa en Dynge
Inte-Organer med en Hassellcjæp gjennem Livet.
Rundt om kommer Folk paa Glatis, saarer og skræm
mer hverandre og morer sig paa mangehaande Maader.
Drengebørn fra Badstuestræde tumler sig om den store
Snemand og hyler op ad de Forbigaaende, der vil gjøre
kort Proces mod de begavede Børn.
Det begynder at se noget sort ud for de smaa . . . . Pro
filer, da en Vindmager kommer susende fra Rømersgade.
Han sætter et W ii nb lad for Munden og tuder, saa at
Folk løber forskrækkede bort.
Det kan Snemanden lide. Han bliver ganske lebendig,
og det viser sig da, at han er selve G am leh ø ru p . Han
har før drukket Alliance med franske Socialister og veed
af fordums Erfaring, hvad en Ven fra Blæsenborg kan
bruges til. Nu rejser han sig i hele sin overmenneskelige
Skikkelse og strækker en klam Haand ud i de smaa Hjem.
Store Bunker af moderne, literære Forlagsartikler (NB.
antikvarisk) kommer trillende ind; dé revner allesammen,
og alt, hvad der dør i Norden, hopper frem omkring Sne
manden, til det løber rundt for dem.
Dans af Sne flo k k e,
som i Dagens Anledning frembyder den Naturmærkværdig
hed, at de er smaa sorte.
Vognmænd kommer fortvivlede ind; deres Vogne har
faaet en Skrue løs og mangler Møtriken. Grundgravere
graver Grunden ud under Fagforeningerne. Det Hele
gynger. Almindelig Arbejdsstandsning. Sjov i Integade,
— Det er en kold En.
En intefattig Højesteretssagfører nærmer sig smilende
med en Kurv fuld af københavnske Processer. Han lover
alle Ulykkelige bedre Dage paa de gamle Betingelser, og
Arbejdet gjenoptages. Vindfabrikanten fra Rømersgade
bliver endnu mere rød i Huen af Forbitrelse og gjør en
farlig Blæst. Men hvad kan det nytte? Højesteretssag
føreren kaster en Haandfuld Kjøge-Valgblade i Hovedet
paa Snemanden, der sprutter rødt og snakker sort af
Raseri. Paa een Gang brydes Mørket, alle Lucifer-Lys
over Landet slukkes, og stakkels G amm elhørup maa gaa
Vintervejen (NB. Geert.) »A lb e rti har sejret,« telegraferer
Ritzau. U n g ehø rup udstøder Elskovskluk af Fortvivlelse.
Og saa er det Foraar i vore Hjærter.
Slumrende Reformer spirer frem i nøjsomme Udvalg.
Overalt loves Guld og grønne Skove. Siddende paa sit
Valgbrev, trukken af Kjøge-Høns og andre løse Fugle,
kjører den sejrende Højesteretssagfører i moderat Galop ud
ad Bredgade, medens Vaarens to Genier danser en Pas de
deux paa deres Morgenblad.