Previous Page  187 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 187 / 425 Next Page
Page Background

179

Maa jeg saa bede om »Sportsmænd« , . , jeg mener om

en sportsmandig Befordring,

Undskyld, at jeg sagde

»Sportsmænd« ; — det er »den Kjærlighed, den Kjærlig­

hed«, der gaar over Optugtelsen, men det sømmer sig jo

ikke længere for en Professor.

Hvor agter De Dem hen? spurgte

Ptmch.

Over Schillers store Vaterland og lige ind i det

Kongelige.

Tag Dem i Agt, at De ikke falder af paa den! sagde

Punch

og rakte ham en Cycle. Og saa kjørte han.

Holdt! Holdt! —

raabte den tredie, idet

han komfarende ind som

en Kapsejler i en Apo-

theker-Spølkum. — Den

Mand skylder mig fyrre­

tyve Tusinde i Erstatning

t/b)

f°r sin Professortitel!

iw tm É

Det vil jeg dog gjøre

hamopmærksompaa, naar

jeg har været ovre i

Sverig for at hente mig

et Par nye Syngepiger.

Maa jeg saa be’e om en

populær Cycle til halv

Pris! Den maa gjærne

være brugt, for det er ikke Udstyrelsen, det kommer an

paa; — og det er jo Repriserne man skal leve af!

Af Sted fløj han; men det kneb. Han var aabenbart

ikke rigtig paa det Rene med, om han skulde hælde til

Højre eller til Venstre.

I det Samme blev det en øredøvende Larm og et

Mylr af Mennesker kom løbende, saa at de faldt over hver­

andre.

Jeg er Direktør for Kasino! skreg de, og enhver af

dem forsikrede ved alle de Fribilletter, der existerede mel­

lem Himmel og Jord, at han var den eneste rigtige. Den

ene kunde selv spille Komedie, for han var Skuespiller.

Det kunde den anden

ogsaa, for han var svage­

lig; han var nok bleven

det enGang, da han op-

traadte i Glück stadt.

Den tredie stod for

»et Byggeforetagende« og

kunde selv attestere, at

det var dejligt; derfor

væltede det. Den fjerde

var mønsterværdig og

vinsldbelig, men kunde

ikke faa »Façon* paa

Repertoiret. Den femte

var Bue-Schytte, naar

hans Datter førte Buen,

og derfor vilde han være første Violin. Den sjette . . .

Stop! raabte

Punch.

Han mærkede, at de løb surr i

hverandre, saa at de hverken kunde finde ud af Repertoiret

eller af Pengekassen, og derfor endte det Hele med »et

Brud«. Men værre Skæbne kan ikke overgaa noget Men­

neske. Hurtigst mulig fik

Punch

sat dem paa Cycler og

expederet ud paa Landet — et Sted i Jylland, helt ovre

under Aarhus Birk.

Hermed slutter Saisonen 1891— 92.

Illu strere t K o n v e r sa tio n s -L e x ik o n .

F.

Faarehoved,

almindeligt. Se Venstrevælger.

»

, ualmindeligt. Se Bergianer.

Fabeldigter.

Se Politikens Theateranmelder.

Fabrikarbejde.

Se Rigsdagsvirksomhed i Marts.

Fa

9

<>n. Se Etikettespørgsmaal.

Fad.

Se Tillidspost.

Fadæse.

Se Fakkeltog.

Faddersladder.

Se Eedvards Theaterbetragtninger.

Fajance.

Se Postelinsjens.

Fakkeltog.

Se Fadæse.

Fald.

Se Valget i Kjøge.

Falliterklæring.

Se Norsk Statsraadsprotokol.

Fallesen.

Se Hjertets Ret.

Familietvist.

Se Hørup og Korsgaard.

Fanatiker.

Se Je. K. Lauridsen.

Farce.

Se Sportsmænd.

Fata-Morgana.

Se Projekt til en ny Gade fra Bulevarden

til Havnegade.

Faxekalk.

Se Marmorkirke.

Fejeskarn.

Se det Kjøbenhavn, der forsvinder.

Fiasko.

Se »en Bryllupsnat*.

Fielfras.

Se Rejsegodtgjørelse.

Flab.

Se evropæisk Reporter.

Flad.

Se dito.

Flag,

rent. Se norsk-arabisk Fane.

» falskt. Se loyal Skinforhandling.

Flygtning.

Se Dønnergaard.

Fløjten.

Se Sammes betroede Gods.

Fontæne.

Se Kultorvet næste Aar.

Foreløbig Finanslov.

Se 1. April.

Forfører.

Se Fører.

Forhandler.

Se Hundetamp.

Forlig.

Se Snak.

Frederiks Hospital.

Se Lautrups Plads.

Frihed.

Se økonomisk Krig.

Frikadelle

Se Slag.

Fuldskab.

Se Kjendelse.

Færdig.

Se Henning Jensen.

Fødder.

Se Eedvard Brandes’ Poesier.

Følehorn.

Se Danmarks Prøvenumre.

Fører.

Se Forfører.

E n M ad stræ v e r.

Ig jeg har været til Aftensmad

Oppe hos Kongen paa Slottet:

Sammensmelterne, Rad ved Rad.

Høsted nu Frugt af „Komplottet“,

Nogle af vos, som i Norden duer,

Mjødte, min Sandten, ogsaa til Kur.

Jo, jeg har været til Aftensmad

Hos Kongen i Dag.

Hille den Slemme, hvor her blev ædt,

B luhm e selv langed’ til Fadet.

Bagefter om den moralske Ret

Skrev han i

„Folkebladet

H øgsb ro brugte sin Visdomstand

Flinkt paa en smækfed folkelig And.

Jo, jeg har været til Aftensmad

Hos Kongen i Dag.

B em tsen var mødt i sit bedste Puds,

Kors her var dejligt at bede!

Om det saa var O ctaviu s,

Tygged han sammen med F red e.

B jø rn b a k med Retterne var

a

jour,

Her var han inte til Suite-Kur.

Jo, jeg har været til Aftensmad

Hos Kongen i Dag.

Oplyste Vælgere, tro mit Ord,

Je g er en frisindet Taler,

Men, hvor der vanker et udsøgt Fo’er,

Immer jeg højst liberal er;

Thi efter Førernes Skik, min Fa’er,

Munden fuld jeg ved Lejlighed ta’er,

Og jeg har været til Aftensmad

Hos Kongen i Dag.