190 / 425
\
182
Lad mig strax gaa hjem og lægge mig!
Græd dog inte, det maa du mig love,
For vi skal dog alle denne Vej.
Der er mørkt i
„Politikens“
Stuer,
Men at dø i Skjønhed er saa smukt,
Og det søde Vælgerfolk jeg skuer,
Som var med paa den ved K jø ge-Bu g t.
H
ø r u p
!
Ser Du to Herolder ride?
Hører du den dejlige Musik?
Det er Folke-Toget, maa du vide;
Ak, den Stads forbi vor Næse gik.
Grønt og rødt og hvidt for Øjet svæver,
Det er Blomster, Damerne udstrøer.
—
H
ø r u p
,
faar du »Vinger«, mens jeg lever?
Eller, faar du S trim er, naar jeg dør?
Hvorfor trykker giat du mine »Ænder«?
Hvorfor klinkes intet Postelin?
Selv
fo r B
in g
,
naar Protokollen brænder,
Vanker inte mer et billigt Grin.
Men nu maa du inte længer sukke
Over Hr.
A
l b e r t is
slemme Streg.
— O, nu maa vi snart Butikken lukke!
Se! Nu kaster
H —g
Jord paa mig.
en spinder.
Jeg sagde nok til Kammer
herren forleden Dag, da vi sad
og snakkede gammelt inde i
Foyeren, at han skulde lade
være med Ødmand. »Vi er
jo nok her ved Theatret, der
kan mjave en lille Tenor«,
sagde jeg, »har vi ikke Frede
rik til det heltemæssige og
Nordal til det mere lyriske
og Agerholm, som baade
kan være Frederik og Nordal,
og kan vi ikke lade ligesaa mange debutere, som vi har
Lyst til?Og skulde
det ikke slaa til, har vi saa ikke
a
Porta ligepaa denanden Side
Torvet? Naar vi kan faa
ligesaa mange Toreadorer derfra, som vi vil have, bare vi
bestiller en halv Gang Baryton belagt hos Opvarteren, hvor
for skal vi saa forskrive en svensk Turridu til »Turriduadoren«,
som oven i Købet optræder med bart som Romeo og skal
liave Drikkepenge foruden Feu af Underskuddet?« — Men
Kammerherren blev ved sit. Nu var Ødmand kommen
herned for at blive Ridder i Anledning af Guldbrylluppet,
og saa kunde man dog virkelig ikke saadan lade ham rejse
hjem igjen. Desuden klædte han Frøken Dons saa ud
mærket. Han stod saa nydelig til hende baade i
„Romeo
I
og Julie“
og i „
Cnallevalleria
“, og naar man saa paa
Programmet satte ham sammen med
„Foraaret kommer“,
saa vilde han nok trække, fordi Folk vilde opfatte det som
en Reklame ligesom
„Balcam kommer“,
og naar Nord
manden Svendsens Ballet gaar sammen med Svenskeren
Ødmanns Tenor, og Publikum mest bestod af Fynboer
og Jyder, der var her til Guldbryllup, saa kunde jo de
skandinaviske Nationer siges at være fyldig repræsenterede,
navnlig da Temperaturen i Salen jo mindede stærkt om de
vestindiske Kolonier. Desuden plejede man jo altid i Slut
ningen af Sæsonen at give et Par Forestillinger uden
I Abonnement til Fordel for Abonnementindernes Alderdoms
forsørgelse.
Saadan sagde Kammerherren. Saa sagde jeg: »Ja
ja«, sagde jeg, »De vil ikke lytte til en erfaren Theaterkats
Raad, Saa toer jeg mine Poter ligesom Pilatus. Men veed
De, hvad dette herre ender med? Det ender saagu med,
at vi faar Professor Dagmar-Riis herover som Kammer
herre med begge hans Fru Riiser, baade hans egen med
Knudsen bagi og den anden, som vi forærede ham nu til
den Iste. Saa kan Martinius spille Abekat i Emils Fag
og Frøken Hornemann spille Fru Hennings og Mantz ius ’
Kone kan overtage det mere rørende og saadan, og Wan
da hl fortrænger Olaf, og Rosenberg læser opi Mellem
akterne, mens Folk spiser til Aften i Restaurationen, og
Fru Gjørling kommer igjen til at staa paa Plakaterne som
upasselig. Og saa gjenføder Rudolf Schmidt den klassiske
Tragedie herovre, og selv Sjoverne bliver literære og gaar
fallit og sværmer for tysk Tragedie. Med jeg vil ikke have
det mindste med det hele at gjøre for Fremtiden. Naar De
ikke vil høre efter, hvad en erfaren gammel Kat siger,
saa lader jeg Theater være Theater og Kammerherre være
Kammerherre, trækker mig tilbage til Privatlivet ligesom
Frøken B. Nielsen, og saa kan De for Resten give mig
Afskedsforestilling eller lade være, ligesom De vil. For
Fremtiden laber jeg ikke mere Deres Mælk.«
Saa gik det naturligvis, som jeg havde spaaet. Men,
da Kammerherren saa bagefter kom og mjavede sin Nød
ganske ynkelig for mig, saa kunde jeg dog ikke nænne
helt at slaa Poten af ham. »Kammerherre«, sagde jeg, »De
har ikke fortjent det, men jeg vil dog hjælpe Dem. Vi maa
lave en Oversigt.«
»En Oversigt?« sagde han.
»Ja, enOversigt over, hvad vi har bestilt i denne Sæson.
Det ser altid saa rart frejdigt ud, naar man sætter saadan
noget i Bladene.«
Det syntes Kammerherren godt om, og saa satte vi os
til at lave Oversigten. Her er den:
Det ligi. Theater har haft en udmærket Sæson. Det
synes efterhaanden bedre og bedre at lykkes for Theatret
altid at have Billetter disponible til dem, der vil overvære
Theatrets Forestillinger, saa at man ikke behøver at jage
Folk bort med en rød Lygte, naar de kommer og vil have
Billet.
Af klasiske Dramaer og Tragedier har man spillet af
Nyheder
„H jæ rteis R et“
samt »
E lv e rh ø j
« der dog var opført
enkelte Gange før og stadig i de samme Dekorationer som
nu. Til Gjengæld har man ladet male nye Dekorationer til
»
E t Vinteræ ventyr
«, der hverken er eller bliver opført.
Desuden har man paatænkt at opføre 7 Tragedier af
Shake
speare,
8 af
Oehlenschlåger,
9 af
S ch iller
og 10 af
Goethe
foruden samtlige
E ed vards
uopførte Skuespil.
Af Lystspil har man givet »/
Provinsen«
, der nu er
omarbejdet af Forfatteren og hedder
»D en kjæ re F am ilie « .
Foruden »
E lv e rh ø j
« i ny Indstudering har man paatænkt
at ville spille Hr.
E d g a r H ø yers
næste Stykke.
Af
H olberg
har man kun faaet Tid til at indstudere
«Elverhøj«
, der ganske vist er af
H e ib e rg
, men som ikke
desto mindre er bleven spillet. Desuden har man paatænkt
at spille
Holbergs
andre Komedier.