S_Punch_1892

194 / 425

186
Naar den fremad higer uden Sky.
Hvert et journalistisk Hjerte bløder:
Ikke det, der ligner Vælgermøder,
Holdes nu til Dags i Land og By.
Ak, den Tid er borte, da Finalen:
Ned med E s t r u p ! fra Tribunen klang?
Nu man hører ikkun Nattergalen
Sine Triller slaa i Herthadalen
Som lidt Surrogat for Berg og Tang.
Ingen alenlange Referater
Ses i Bladene som Spaltefyld
Om, hvad vore tapre Demokrater
Vilde gjøre, blot man dem Mandater­
ne beholde lod for Himlens Skyld.
Bulderet i Venstre er forstummet,
Og dets Buiderbasser ligesaa.
Rundt paa Kroen, søvnigt og fordummet
Vrager alle Vegne Publikummet
Andemaden fra de sorte Smaa.
Lige godt de stakkels Referenter
En Slags Spænding sætter dog i Stil.
Himmel, Jord og sexten Elementer
I hvert andet sittlich Blad sig prenter
Om, hvad der passeret er i Ki el .
Og, mens hisset man ved Rh i n o g S p r e e n
Titter bag ved K e j s e r m ø d e t s Slør,
I en anden Haand ta’er her man Skeen
Og faar ondt af Lammefrikasseen
Midt imellem S j æ l l a n d og K o r s ø r .
— Av, ihan kan saa godt faa Kolerine
A f den Føde, som i Norden duer!
Paa hver bitter Evropæermine
Ses, at H ørup har havt Mavepine,
Siden h a n s O c t a v iu s v a r til Kur.
N y e In ju rier.
Punch indrømmer det villig: han er ikke aldeles
original; ser han eller hører han om noget, andre har
fundet paa, og det tiltaler ham, saa er han aldeles ikke
bange for at »laane« Ideen. Blot plejer han at iagttage
den lille Formalitet at nævne sin Kilde, idet han dog
samtidig er klar over, at det egentlig er baade over­
flødigt, latterligt, borneret, fordummet og slet ikke georg-
brandesk. Men hvad? Naar man nu er aabenhjertig og
ærlig . . . . . . Den Ide, »Socialdemokratisk Forbund«
havde haft: at sammenkalde et Møde og vedtage, at
»Kineser« og »Solbrændt« skulde være Skældsord, i Rang­
klasse med »Skruebrækker«, den var efter Punch's Hjerte.
Og Punch sammenkaldte sine intelligente og opfind­
somme Medarbejdere for i Forening med dem at ved­
tage en Række ny Skældsord i Stedet for de gamle.
Det viste sig nu for Resten, at det var ikke saa lige
at udføre, for der var i en overvættes Grad embarras
de richesse.
Først vilde man afskaffe Skældsordene Laban og
Gade-, henholdsvis »Inte-Gadedreng«. Det blev navnlig
med Hensyn til det første ikke urigtig gjort gjældende,
at den gammeltestamentlige Forretningsmand nu virkelig
burde lades i Fred; for den lille Bagatel med L e a og
R a c h e l var dog ikke i den Grad graverende, at hans
Navn i den Anledning over 3500 Åar efter skulde gaa
som en grov Injurie. Men hvad skulde man sætte i Stedet?
En foreslog: Ew Lille-P er, men det forkastedes, for
man kunde lige saa gjerne sige en Ove, en Gustav eller
en Helge. En anden, der erklærede at kjende lidt til
Straffeloven, henstillede at vælge noget, der var ganske
meningsløst, for saa slap man, hvis den udskældte lagde
Sag an, for Straf. — Noget meningsløst? Det tiltalte.
Saa vedtoges Betegnelsen E n A rtikel, hvortil saa
kunde tilføjes en nærmere Bestemmelse; S v en d H ø ru p
skulde altsaa kaldes: En Artikel med Petit fra Politikén.
Dernæst skulde Betegnelsen: Id iot ud af Verden, for
den var saa forslidt. Det vedtoges enstemmig at om­
bytte Id io t med: Borgmester.
Betegnelsen Bladneger for en slet Journalist om­
byttedes — ligeledes enstemmig — med en Bladivied _
Et Udtryk for den, der skynder sig altfor lidt,
mangler det danske Sprog. D riv e rt klinger jo nok
ganske godt, Sinkehode .er heller ikke ilde, men man
fandt dog, at Exprestog ramte Tanken betydelig bedre,
og at man ikke uden Berettigelse i denne Sammenhæng
kunde tale om en Ladegaardsflytter, Marmorkirkebygger
eller Omnibus.
Det kom ogsaa paa Tale under Forhandlingerne,
hvor vidt man ikke ogsaa burde vedtage at ombytte visse
ofte benyttede Talemaader med nye, mere tidssvarende*
for Exempel i Stedet for
— »Det v a r en v æ rre V andg ang« sige
»Sikken et F rih a v n s a n læ g « eller
»Det var nok en rar Coquelinstournée«.
»Smaa K ru k k e r h a r o g s a a Øren« kunde blive til
»Carl B e h re n s er ogsaa Musikanmelder«
»Man sk a l h ø re m e g et, fø r Ø re n e g a a afE n«
blev til
»Er manAbonnept,maa man ogsaa have »HjertetsRet«.
»En Gang e r in g e n Gang« kunde hedde
»Har N. J. L a r s e n virkelig været paa sædvanlig
Fangekost for Majestætsfornærmelse?«
»I M ørke e r a lle K a tte gr aa« skulde ombyttesmed
»I Integade er alle Rotter smaa Sorte«.
Paa denne Maade kom der nyt Liv og Afvexling
j ind i den daglige Tale, og det kunde nok tiltrænges, nu
| Agurke-Tiden kommer.